For lækker til love20. november 2024

"For lækker til love"-Melanie Norman Olsen var 17 år under optagelser: Forældre ville ikke underskrive

Det er over 10 år siden, at Melanie Norman Olsen var med i datingprogrammet "For lækker til love". Men nu fortæller hun, at hendes forældre ikke gav tilladelse til at, at hun måtte være med i programmet
Det er over ti år siden, at Melanie Norman Olsen deltog i "For lækker til love", men nu er sæsonerne blevet genudgivet.
Det er over ti år siden, at Melanie Norman Olsen deltog i "For lækker til love", men nu er sæsonerne blevet genudgivet.
 Foto: All Over Press Denmark

LÆS OGSÅ: "For lækker til love"-Melanie skal giftes

Meget kan nå at ændre sig på 13 år.

Det lader også til at gøre sig gældende for "For lækker til love"-Melanie, der har lagt realityverdenen fuldstændig på hylden og fundet kærligheden.

Da programmets optagelser startede, var hun kun 17 år. Og for at kunne være med i programmet skulle hun derfor have en underskrift fra en værge.

Men nu fortæller Melanie Norman Olsen, at hendes forældre i tidernes morgen - af forskellige årsager - aldrig underskrev kontrakten.

- Jeg var jo faktisk 17 år, da vi startede med at filme. Vi filmede om efteråret/vinteren, og jeg har fødselsdag i december, og det blev vist på tv i februar året efter. Det vil sige, at jeg nåede lige at blive 18 år, inden det kom på tv, så derfor kunne jeg godt selv nå at skrive under på kontrakten.

- Jeg har ikke haft et tæt forhold til min far, men jeg har boet og opvokset hos min mor, og hun havde ikke interesse i at skrive under. Hun ville ikke skrive under på det, og det var nok, fordi hun syntes, det var en rigtig dårlig idé.

Ender aldrig godt

Den dag i dag forstår Melanie godt, at hendes forældre ikke underskrev kontrakten.

- Jeg tænker, det er fordi, at reality-tv aldrig ender godt. Det er jo også noget andet i dag med reality. Gud ske tak og lov for det, siger hun.

Da hun sprang ud som realitydeltager var det også en helt ny verden, lyder forklaringen fra "For lækker til love"-deltageren.

- Der blev set meget mere casual på tingene, og man tager jo ting fra, hvad det er, og bliver underholdt af det. Jeg føler, at dengang jeg var med i det, var det noget helt andet.

- Da var det en meget mindre verden, og det var meget nyere, og folk var ikke vant til at se det, så der var virkelig hate. Man skulle stå på mål for meget, tror jeg. Det er i hvert fald min opfattelse i forhold til, hvad man gør nu.

For nylig er sæsonerne af datingprogrammet blevet genudgivet på Viaplay.

Sponsoreret indhold