Reality10. november 2021

Lærke Bodilsen sviner DR3: Jeg er rasende

Sæson 2 af DR3-serien om Lærke Bodilsen er blevet skrottet, og Instagram-modellen er rasende. Nu fortæller hun, at produktionen forsøgte at manipulere hende, og at hun føler sig svigtet på det groveste.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-09-03_kl._14.33.57.png
 Foto: Privat

Lærke Bodilsen fik sin store tv-debut i DR3-serien "Se på mig", hvor vi fik et indblik i hendes op- og nedture, bristede venskaber, forelskelser og OnlyFans.

Efterfølgende har hendes følgere skreget på mere, og influenten har da også delt stories om en kommende sæson to af serien om hendes liv.

Men nu er drømmen brast, og Lærke Bodilsen er mildt sagt rasende. I en lang tekst, som hun har delt her til eftermiddag, deler hun nyheden om den skrottede sæson, og samtidig får DR3 en ordentlig sviner med på vejen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-09-03_kl._14.34.55.png
 Foto: Privat

Foto: Privat

- Det er med tungt hjerte og tårer ned ad mine kinder, at jeg nu skal meddele denne nyhed, begynder Lærke Bodilsen.

Herefter fortæller hun, at hun for et år siden skrev kontrakt med DR3, og at de sidste seks måneder er gået med optagelser til sæson to af "Se på mig".

- Jeg har filmet hver uge, og jeg har skulle sætte store ting af i mit liv, for at de kunne fanges på kamera.

- Der er kommet en ny produktionsleder på programmet, som skal overtage det her projekt, og han bryder sig ikke om mig. Han er med til at få mit program lukket ned med det samme. Jeg når ikke engang at møde ham, før jeg får nyheden om, at vi dropper sæson to. Jeg er rasende, fortæller Lærke Bodilsen.

Hun forklarer, at mange betydningsfulde episoder er blevet filmet til den nu droppede serie: Hun er flyttet i egen lejlighed, har fået bil, har haft angst og fået en stalker.

- Imens jeg har brugt min tid på at filme med DR3, har jeg fået en del henvendelser fra andre tv-programmer, som vil have mig med, men jeg har desværre skulle takke nej, fordi jeg har lavet en aftale med DR3. I modsætning til DR3 er jeg loyal og står ved mit ord og mine aftaler.

Lærke Bodilsen er især skuffet over, at hun har brugt så meget energi på den nu skrottede sæson, og at hun er gået glip af så mange andre tilbud, som hun har takket nej til på grund af sin kontrakt med DR.

- Jeg synes, det er lidt komisk, at DR3 følger med i mit liv i sæson 1, hvor man ser mange mennesker, der svigter mig, og så slutter de af med selv at svigte mig. De har spildt et halvt år af mit liv, hvor jeg kunne lave så meget andet tv.

- Jeg føler mig holdt for nar, trådt på og svigtet på det groveste! Jeg bliver bare smidt ud, som om jeg er et stykke affald. Jeg åbner mit hjerte og krænger alt ud af mig selv til produktionen, og så får man ikke andet end lort tilbage.

De ville manipulere og presse mig

OnlyFans-modellen fortæller også, at hun tidligere ikke var helt ærlig om, hvad hun syntes om produktionen, men nu hvor programmet er blevet lukket, afslører hun et ubehageligt arbejdsmiljø.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-08-19_kl._16.06.09.png
 Foto: Privat

Foto: Privat

- Når pressen og journalister ringede, har jeg snakket pænt om dem, men nu får jeg lyst til at fortælle sandheden. Jeg er ikke blevet behandlet særlig godt, de har forsøgt at manipulere mig og presse mig til ting, som jeg ikke ville. Jeg er glad for, jeg står så meget ved mig selv og er så stædig, ellers tør jeg ikke tænke på, hvordan sæson 1 havde set ud.

- Det gør sgu ondt i mit hjerte at se alt det, jeg har kæmpet for i et halvt år bare blive kastet væk. Den sidste smule respekt, jeg havde tilbage for DR3, er forsvundet.

Sponsoreret indhold