Reality12. januar 2022

Léa P. Voisin afslører angst: Det er svært

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Léa P. Voisin vil være mere åben om sin angst, fortæller hun. De sidste par dage har hun været hårdt ramt.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Léa Voisin går igennem en stresset periode, og det har udløst hendes angst.

Det fortæller paradisoen i en ærlig story.

Her har "Årets paradise-personlighed" fra sæson 17 besluttet at fortælle mere åbent om den angst, hun har haft selskab af i flere år.

- De sidste par dage har jeg desværre haft en del angst og problemer med at falde til ro. Det har desværre resulteret i søvnløse nætter og sygedage herhjemme, fortæller Léa Voisin.

Realitystjernen har valgt at dele sine oplevelser med angst, fordi hun gerne vil hjælpe andre ved at vise, at de ikke er alene.

- Angst er noget, jeg ved, der er mange af os, der går rundt med. Det er noget, jeg har haft i mange år og som ofte kommer til udtryk i pressede perioder af mit liv. Det er svært til tider, men er noget, jeg vil prøve at være mere åben omkring.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paradise909.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Léa P. Voisin vil dele mere ud af sin angst. Foto: Gregers Overvad

Hvor mange har angst?

Ifølge Psykiatrifonden findes der ingen præcise tal på, hvor mange danskere der lider af angst. En undersøgelse af europæiske lande anslår dog, at cirka 12 procent af alle voksne oplever angst i løbet af et år. Det svarer til omkring 400.000 danskere.

- Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt det var noget, jeg ville dele her på Instagram. Men nu har jeg valgt at gøre det, da jeg nok ikke sidder alene med disse følelser, skriver Léa Voisin, der har modtaget mange støttende beskeder fra sine følgere, efter hun har fortalt om sin angst.

Sponsoreret indhold