Lenny Pihl med dyster dom: Frygter hul i hjertet
LÆS OGSÅ: KOM DIREKTE FRA HOSPITALET
Den seneste uge har været dyster for Lenny Pihl.
Først blev hans mor indlagt på hospitalet med skyhøje infektionstal, og så endte han selv på langs pga. hjerteflimmer.
- Jeg tror, det er stress. Jeg har haft en lang periode, hvor det føles som om, at hjertet skipper et slag, fortalte Lenny, da vi i går mødte ham til Reality Awards.
Selv om han nærmest kun har været på hospitalet den sidste uge, fandt "Paradise"-legenden tid til at tylle shots og feste løs med sine realityvenner.
Dog havde han hele tiden sit helbred i baghovedet, og Lenny frygter, at det står skidt til med hans hjerte.
- Jeg har ikke fået scannet mit hjerte, men jeg har en idé om, at der måske er hul i hjertet, lød det fra Lenny.
- En af mine kammerater har det, og han forklarede, at han har de samme symptomer, så det kan være, jeg har hul i hjertet, uddybede han.
Hr. Pihl er stadig sig selv, om selv om han er blevet 39 år, kan han stadig ikke tale om noget seriøst i mere end maksimalt et halvt minut. Derfor kommer Lenny også med sit bud på, hvad der har forårsaget det potentielle hul i hjertet.
- Jeg tror sgu, det er en eller anden kælling, der har lavet det, konkludere han.
Samtidig gav Lenny en opdatering på sin mor, som stadig er indlagt på hospitalet med et for højt infektionstal og dårlig blodcirkulation. Selv om hun stadig er i sygesengen, er hun i bedring.
- Det er forfærdeligt at se hende sådan. Hun er kvinden i mit liv, og hun er den eneste, der har kunnet holde mig ud. Jeg elsker hende overalt på hele jorden, sagde Lenny.