Reality12. december 2024

Lissa Paustian taler ud: Det har været svært

I 2024 fandt Lissa Paustian kærligheden, da Andreas dukkede op i "Bachelorette", men året har bestemt ikke været nemt for TV 2-stjerneskuddet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Selv om hun fandt kærligheden i Andreas i "Bachelorette", har 2024 ikke været ren lykke for Lissa Paustian. Se hele interviewet her i videoen!
 Video: Martin Høien

LÆS OGSÅ: LISSA PAUSTIAN AFSLØRER VILD KONTRAKT

I maj blev livet ændret totalt for Lissa Paustian, da hun for første gang tonede frem på skærmen i "Bachelorette", hvor hun skulle lede efter kærligheden.

Den fandt hun i Andreas Holm Jensen, men selv om Amor ramte plet med sin pil, så har året 2024 ikke været et, som Lissa vil tænke tilbage på med lutter glæde.

Det afslørede hun over for SE og HØR, da vi mødte hende og kæresten på den røde løber til TV 2-showet "De største øjeblikke".

- Jeg synes, det har været et svært efterår. Det har været et svært 2024, sagde Lissa og uddybede nogle af grundene til det svære år.

- Jeg tog orlov fra studiet og stoppede på Politiken her i efteråret, og jeg kan mærke, at det gav mig lidt identitetskrise.

Andreas Holm Jensen, Lissa Paustian
Trods et svært år var humøret højt hos Lissa og Andreas, da de dukkede op på den røde løber til TV 2-showet "De største øjeblikke".
 Foto: Hanne Juul

"Bachelorette"-stjernen, som fylder 30 år den 22. december, prøver så vidt hun kan at holde sig oven vande.

- Jeg prøver bare at være i det, så det har været lidt svært, når man giver slip på noget, man forbinder med en selv. Det har været lidt op ad bakke, sagde Lissa.

Boligbesvær

Som om det ikke havde været et svært nok år for Lissa, så er hun og Andreas også havnet i lidt af et boligmareridt. Parret var i fuld gang med at flytte sammen i hans lejlighed, men pludselig fandt de ud af, at Lissas hund ikke måtte flytte med ind.

Det tvang tv-turtelduerne til at skulle tænke i nye baner, men de har stadig ikke fundet et sted, hvor de alle tre kan bo sammen.

- Vi leder stadig. Vi vil gerne vente på at finde det rigtige for os begge to, men det fede er, at vi gerne bare vil bo sammen, så vi skal bare få praktikken til at gå op, lød det fra Andreas.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold