Reality20. juni 2024

Lissa Paustian taler ud om sammenbrud: - Jeg legede med folks følelser

Tårerne vælter ned ad kinderne på Lissa Paustian i dagens afsnit af "Bachelorette". I et interview med SE og HØR taler hun ud om de voldsomme beslutninger, der blev taget
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
På Folkemødet i sidste uge tog SE og HØR en snak med Lissa Paustian om det voldsomme drama og de store følelser, som løber over skærmen i dagens afsnit af "Bachelorette".
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! KÆMPE CHOK: TRÆKKER SIG FRA "BACHELORETTE"

Der er drama fra ende til anden i dagens afsnit af "Bachelorette", og i midten af det hele står en knust Lissa Paustian.

Anders Egelund forlader TV 2s kærlighedsbasker, og det sammen med flere andre samtaler får bægeret til at flyde over for den romancesøgende journalistpraktikant.

Da SE og HØR i sidste uge var på Folkemødet, mødte vi Lissa, og her tog vi en snak med hende om dagens afsnit. Du kan se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!

- Det er et virkelig hårdt afsnit – også at snakke om. Jeg har set afsnittet flere gange og kan godt mærke det i maven, jeg har også fældet et par tårer igen, siger Lissa til SE og HØR og uddyber:

- Jeg blev virkelig overvældet af alle de følelser, og det kom måske også bag på mig, at jeg havde så mange følelser på det tidspunkt. Jeg har jo kun kendt mændene i fire, fem uger.

Hjulpet til stop

Anders' chokmelding og snakken med Andreas H. til den ugentlige mingling får som bekendt Lissa til at knække. Faktisk så voldsomt, at det hele stopper.

Nu forklarer "Bachelorette"-stjernen, hvad der førte til afbrydelsen.

Lissa Paustian
Lissa Paustian er helt ude i torvene følelsesmæssigt i dagens afsnit af "Bachelorette".
 Foto: Elena Hybel Colding

- Jeg føler ikke, det er en beslutning, der kommer fra mig. Jeg vil gerne gøre ting til ende og vil helst ikke afbryde. Det er, da Petra kommer og agerer veninde for mig og trøster mig, forklarer Lissa.

- Jeg snakker fuldstændig fra hjertet og siger, at jeg ikke kan mere. Det var ikke en overvejet beslutning men bare sådan, jeg reagerede i momentet, tilføjer hun.

Lissa fik stor hjælp af Petra Nagel, TV 2-folk og produktionen, da hun brød sammen. Hurtigt blev hun eskorteret over til produktionens villa, som ligger lige ved siden af mændenes.

Over for SE og HØR lovpriser Lissa hele holdet bag "Bachelorette" for at gribe hende, og for at de ikke tøvede med at bryde ud af de rammer - og gå på kompromis med de rammer - er er for Danmarks største kærlighedsshow.

- Jeg fik nattøj på og lidt at spise og drikke, og så sidder jeg og snakker med Petra og nogle fra TV 2 og produktionen og aftalte, hvordan vi kom videre derfra, fortæller Lissa om de mere end to timer, hun sad i produktionens villa og kom til sig selv.

Legede med mændenes følelser

Den dag i dag er Lissa stadig påvirket af den skæbnesvangre dag i Sri Lanka, hvor det hele kammede over.

Dog er hun glad for, at hun insisterede på at lytte til sig selv og de følelser, hun gik med. Det var det eneste rigtige for hende.

- I det her afsnit har jeg brug for at mærke efter i forhold til min egen selvrespekt og respekt for mændene. Jeg ville gerne have lov til at date dernede på samme måde, som jeg gør herhjemme, siger Lissa.

- Jeg følte et eller andet sted, at – selv om det er et tv-program – jeg havde brug for at føle, at jeg er ordentlig, og det følte jeg ikke, jeg var.

Selv om det var den rigtige beslutning at sige fra og stop, kan Lissa stadig huske den følelse, hun sad med på den dag i villaen.

- Jeg følte, at jeg legede med folks følelser. Det er et kærlighedsprogram, det er ikke skuespil. Så derfor føler jeg, at man bliver nødt til at agere ud fra de følelser, man har, siger hun.

Sponsoreret indhold