Lotte Kejser skal holde jul uden Amalie og børnebørnene: - Det bliver tomt
LÆS OGSÅ: Kærlighed, krig og kaos: Et år siden Amalie Szigethy efterlyste døtrene
Inden længe sænker julefreden sig over de små hjem.
Når sværen er sprød, kartoflerne brunede og sovsen er smagt til, plejer Lotte Lytton Kejser at hygge sig med sin datter Amalie Szigethy og hende to døtre Josephine og Hannah.
Sådan har det været, siden de to små kom til verden.
Men i år bliver det anderledes.
Det er et halvt år siden Amalie cuttede kontakten til sin mor og fandt sammen med Mikkel Skelskov. I aftes troppede de op til premieren på Sofie Lindes nye program ”LOL: Dén, der ler sidst” hånd i hånd.
Her fortalte Amalie, at hun og døtrene skulle holde jul sammen med Mikkel og hans familie for allerførste gang.
Lotte Kejser kommer således også til at opleve en anderledes jul.
- For første gang skal jeg ikke holde jul med Amalie og pigerne. Det bliver tomt og jeg vil helt sikkert tænke ekstra meget på dem juleaften, fortæller hun til SE og HØR.
Juleaften bliver dog ikke en som affære, hvor hun kommer til at sidde alene, forsikrer hun.
- Jeg holder jul med min mor og den øvrige familie og mit tredje barnebarn.
Amalie fortalte i aftes, at hun glæder sig til at kunne give Mikkel en juleaften med sine to børn. Og det bakker mor Lotte op om.
- Jeg forstår godt, at Mikkel og hans familie gerne vil holde jul med pigerne. Det er jo også deres børnebørn, og de har ikke prøvet det før.
Udover at afsløre sine juleplaner, satte Amalie ligeledes ord på, hvordan hendes 2023 har været.
- Jeg synes, det har været et år, der ikke har været særlig godt. Det er første gang, hvor jeg kan sige, at jeg håber på et bedre år.
- Når jeg kigger tilbage, har der været mest dårligt, så jeg glæder mig til et nyt kapitel og til nye oplevelser og til nye minder. Og at få et nyt mindset og ikke mindst lægge det dårlige bag sig, slog hun fast.
Om 2024 gemmer på en genforening mellem mor og datter, må tiden vise.