Louise Hjort revser Lucas Buchardt: – Det pisser mig af
LÆS OGSÅ: Rosa Hatting og Louise Hjort bekræfter: – Ja, vi dater
Til ”Paradise Hotel”-finalefesten afslørede Louise Hjort og Rosa Hatting, at de har taget deres lidt specielle forhold til næste niveau.
Parret dater nemlig nu – til trods for at Louise stadig er kærester med Sejr Bek.
I december bekræftede Lucas Buchardt, at han og Rosa var gået fra hinanden.
Sidenhen har Rosa kunne se på skærmen, hvordan Lucas har været sammen med Sarah Dohn i ”Paradise Hotel” bag hendes ryg.
Louise Hjort forsikrer dog til SE og HØR, at hun ikke kommer til at behandle Rosa på samme måde som Lucas har gjort.
– Jeg ved, at jeg passer på Rosa. Jeg ved, at hun har langt mindre risiko for at blive såret hos mig, end hun har af whoever knows af fyre.
– Nu har vi set noget med en, der ikke havde en kæreste. Det kan godt være, at han ikke havde en kæreste, men han sårede hende og det pisser mig af.
Louise Hjort har dog ikke forsøgt at fortælle Lucas Buchardt, hvordan hun egentlig har det med, hvordan han har behandlet Rosa.
– Jeg tror ikke, at han er til at snakke med om sådan noget. Han har selv været ude og sige, at han ikke synes, at han har gjort noget forkert. Sådan nogle mennesker skal jeg ikke diskutere med.
Modsat Lucas fik Louise som ”Paradise”-vinder penge med hjem fra Mexico.
Det var mest af alt nok produktionens valg, at Lucas ikke fik mulighed for at rejse hjem med penge, da de valgte at ændre troskabstesten i sidste øjeblik.
Den beslutning ærgrer dog ikke Louise Hjort.
– Jeg synes fandme, at det er fedt. Jeg fryder mig sgu lidt over, at Lucas ikke kom med i den troskabstest. Det er rent personligt.
– Jeg synes sgu lidt, at det er karma.
Rosa Hatting virker dog ikke til at være lige iskold over at Lucas ikke fik muligheden for at deltage i troskabstesten.
Se hele interviewet med Louise Hjort og Rosa Hatting i videoen øverst i artiklen.