Reality17. oktober 2022

Louise og Sejr bekræfter: Vi er kærester

Siden "Paradise" har turtelduerne Louise Hjort og Sejr Bek været mere end bare venner. Men det er først nu flere måneder efter, at de er blevet kærester
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Længe har Louise Hjort og Sejr Bek ikke ville svare på, om de er kærester. Senest nægtede hun at svare på det i sidste uge.
 Video: Dan Mariegaard

Mystikken og tavsheden har varet længe, men nu står Louise Hjort og Sejr Bek endelig frem.

De bekræfter nemlig, at de er blevet kærester.

Til "Paradise"-finalen afslørede de to over for SE og HØR, at de var mere end bare venner, og det har de så været i mange måneder. Men nu er der blevet sat titel på.

- Jamen vi har bare endelig fundet ud af, at det kun giver mening at vi skal være sammen, siger Louise til SE og HØR.

På Instagram bekræfter Sejr også den glædelige nyhed. Og de to kan simpelthen ikke få nok af hinanden.

- Vi er irriterende meget forelsket, og vi kan slet ikke undvære hinanden, så at blive kærester var det eneste rigtige, lyder det fra Louise.

"Paradise"-vinderen har tidligere fortalt, at hun aldrig har haft en kærester før. Det er altså lykkes Sejr at lave om på.

Og det kom faktisk bag på hende, at det var ham, som tog initiativet til at få sat den store titel på.

Louise og Sejr bekræfter endelig, at de to er blevet kærester.
Louise og Sejr bekræfter endelig, at de to er blevet kærester.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg havde dog aldrig troet at det var Sejr der skulle tage initiativet til det, siger Louise og uddyber:

- Men han bekræfter mig bare i, at han virkelig er det mest romantiske og kærlige menneske, jeg nogensinde har mødt.

Sponsoreret indhold