Chok i ”Luksusfælden": Troede, han havde 10 lån, men...
Tirsdag aften besøger ”Luksusfældens” to eksperter Jan, der bor på Frederiksberg.
Jan er fyldt 41 år, men lever langt fra som en voksen mand.
I stedet har han det sidste år festet løs på barer og diskoteker rundt om i København – og brugt svimlende 33.000 kroner på byture. For at kunne finansiere festlighederne har Jan optaget flere lån – selv tror den 41-årige far til to, at han har omkring 10 forbrugslån.
Men sandheden er en ganske anden – og den 41-årige sælger bliver noget chokeret, da de to eksperter afslører, præcis hvordan det står til med hans økonomi.
Grandprix-deltager raser: ”Luksusfælden” fremstillede mig som dum tøs
- Jan… ved du, hvor mange lån du har? Spørger Mette Reissmann i aftenens program.
- Ikke præcis, men skal jeg give et gæt, så måske 10, lyder svaret fra Jan.
Han får dog noget af et chok, da Mette Reissmann efterfølgende giver ham svaret:
- Du har 29!
- Holy!... For severinsen… Nej, men jeg er decideret i chok. Jeg plejer nu ellers nok at kunne sige noget, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, siger en chokeret Jan.
- Det viser jo, hvor ansvarsløs, jeg har været økonomisk, tilføjer den 41-årige far til to.
Ansvarsløsheden har dog ikke kun vist sig ved, at Jan har brugt svimlende penge i byen.
Så du Dennis og Pernille i ”Luksusfælden”? Sådan går det dem i dag
"Luksusfælden": Sådan går det Sanne og Dennis i dag
Han har tilmed undladt både at have ulykkesforsikring, indboforsikring og a-kasse – og så betaler han heller ikke børnebidrag for sine to børn, der bor i henholdsvis Norge og Jylland.
Jans livsstil har nu betydet, at han har oparbejdet en gæld på næsten 700.000 kroner, og selv hvis han begynder at afdrage på lånene, har han udsigt til først at blive gældfri om 33 år.
Se, om eksperterne kan hjælpe Jan til at blive hurtigere gældfri i aften kl. 20.00 på TV3. Herunder kan du se et klip fra aftenens program: