Eksperterne forlod Helle i Luksusfælden: Jeg nåede at fortryde
I aftenens udgave af "Luksusfælden" kunne seerne møde Helle fra Ballerup, der havde en hel skuffe til uåbnede regninger i køkkenet.
- Nu er skuffen helt tom, fortæller en stolt og glad Helle til SE og HØR.
Alligevel fortæller Helle, at det var en stor udfordring at være med i programmet.
- Jeg fortrød det bestemt. Først fordi de gik, og besluttede sig for ikke at hjælpe mig. Bagefter fordi den fik lige lovlig meget dramatik i klipningen, fortæller Helle, der blev kaldt ting som 'økonomisk retarderet' og 'helt forfærdelig' til at drive forretning.
Dog er det ikke noget, hun tager så tungt. Tværtimod har hun formået at få sig selv til at grine flere gang under aftenens udsendelse.
Gælden voldsomt reduceret
- Hvordan er det så lykkedes dig at tømme skuffen med de mange rudekuverter?
- Eksperterne har hjulpet mig en hel del, selvom man jo får indtryk af det stik modsatte i programmet. De hjalp mig med at sælge sommerhuset, men nok så vigtigt, så arrangerede de frivillige forlig, så kreditorerne har afskrevet gælden med 321.000 kroner, siger hun, før hun grinende tilføjer:
- Det er jo alligevel en sjat.
Helle tog på solferie, selvom huset skulle på tvang: ”Du er jo økonomisk retarderet”
Den enorme reducering af gælden kommer dog med en betingelse. Helle skal overholde afdragsordningen til punkt og prikke. Noget som hun dog også har fået lettere ved.
- Generelt har jeg bare fået nogle bedre aftaler på plads. Jeg har et større overskud og et bedre overblik, fortæller hun til Se og Hør.
- Jeg kunne aldrig have gjort det alene, siger Helle om salget af sommerhuset, som TV3 hjalp hende med. Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3
Blogger for sjov
Til slut i programmet får vi i en speak at vide, at Helle nu har planer om at kaste sig over sin Instagram, og at hun drømmer om at blive blogger.
Det er ifølge Helle også en sandhed med modifikationer.
- Det er jo mest sagt i sjov, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg interesserer mig enormt meget for livstil, urter, massage, selvførkælelse og den slags, fortæller hun og nævner sin profil 'nordic_treatment' på Instagram.
- Det kunne da være meget fedt, hvis folk gad at følge. Det er jo også tit et lille spark i måsen for mig selv, afslutter hun.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree