Luksusfælden1. marts 2016

Grandprix-sanger i Luksusfælden – men kan eksperterne hjælpe?

Luksusfældens to eksperter kommer på hårdt arbejde, når de tirsdag aften forsøger at hjælpe Grandprix-sangeren Katrine. Hun klatter pengene væk på tøj og dyre Chanel-neglelakker og har oveni hatten en kæmpe gæld til det offentlige. Spørgsmålet er nu, om eksperterne overhoved kan nå ind til Katrine
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_katrine_1.jpg
 (Foto: TV3)

Tirsdag aften er Luksusfældens to eksperter rejst til Odense. Her bor den tidligere Grandprix-sangerinde Katrine, der er alenemor til to børn.

Og selv om hun hver måned får hele 38.400 kroner ned i lommen, har den 33-årige livsnyder SLET ikke styr på sin økonomi. Og de to eksperter – Carsten Linnemann og Jan Swyrtz – kommer på ganske hårdt arbejde.

For trods et månedligt underskud på 1.700 kroner, shopper hun løs, hun køber dyre Chanel-neglelakker, dyrt mærketøj og et ekstra klaver – hun har endda et årligt tøjbudget på 36.000 kroner, men mener ikke, at hun har råd til ulykkesforsikringer til hendes to børn på fem og otte år.

- Du har foretaget et bevidst valg. Dine børn er ikke ulykkesforsikret. Og det gør du for at kunne spare. Det forstår vi ikke ret meget, siger en forundret Carsten Linnemann i klippet fra aftenens program, som du kan se nederst i denne artikel.

- Ej, det giver heller ikke særlig meget mening, lyder det grinende fra Katrine, der dog ikke kun har problemer med at styre sit tøj- og makeupforbrug.

Hendes indstilling til penge har også efterladt hende med en kæmpe gæld til det offentlige – ved et uheld havde SKAT indsat 26.000 kroner på hendes konto – penge, som Katrine begyndte at bruge, selv om hun godt vidste, at pengene skulle betales tilbage.

I dag er gælden til SKAT vokset til 39.000 kroner, og oven i det har Katrine også et SU-lån på svimlende 246.000 kroner og et forbrugslån på hele 173.000 kroner. Forbrugslånet er kommet, fordi Katrine ville have en bil - og derfor tog et forbrugslån i banken til en meget høj rente.

Eksperterne Carsten Linnemann og Jan Swyrtz er ikke sene til at fastslå, at der skal drastiske ændringer til, hvis Katrine skal gøre sig forhåbninger om at komme på ret kurs. Problemet er bare, at Katrine er livsnyder med stort L – og hun har ikke tænkt sig at skære ned på sin ekstravagante livsstil. Hun har heller ikke lyst til at flytte, selv om hun nu i en lejlighed, der koster 10.000 kroner hver måned. Og så ser hun helst, at hendes to børn går i en dyr privatskole.

Spørgsmålet er dog, om det kan lykkes de to eksperter at få Katrine til at indse, at forbrugsfesten skal stoppe?

Du kan se, hvordan det går i aften klokken 20.00 på TV3.

Se et klip fra aftenens program her:

Sponsoreret indhold