Heidi tog kviklån bag Carstens ryg: Nu er det Luksusfælden eller gaden
Heidi og Carsten fra det vestlige Himmerland står ved lidt af en skillevej.
Enten får de hjælp fra TV-3-programmet Luksusfælden og de to eksperter Mette Reissmann og Kenneth Hansen, eller også risikerer Heidi at ende på gaden, mens hendes mand bliver boende i huset i Farsø.
Sådan lægger programmet fra start, når der i aften er sæsonpremiere på 'Luksusfælden' på TV3.
Carsten vIDSTE intet
Det er Carsten, der har tilmeldt Heidi 'Luksusfælden', fordi der ifølge dem begge ikke er nogen anden vej ud af Heidis mange kviklån.
- Det var jo så nemt, det der. Så kunne man bare tage et nyt, og så et nyt og så et til nyt, fortæller Heidi i udsendelsen om rækken af de fristende lån.
Parrets økonomi er totalt adskilt - efter ønske fra Carsten. Så Heidi knokler nu 50 timer om ugen for at holde skindet på næsen og få råd til sine afdrag.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Samtidig har hun i løbet af de seneste år taget flere dyre kviklån. Lån som hendes mand Carsten vel og mærke ikke før aftenens afsnit har kendt noget til.
- Du skal bare ikke ta' flere. Du ryger kraftedme på gaden, det kan jeg love dig, siger Carsten, da han i programmet bliver konfronteret med de 30 kviklån, som samlet løber op på 50.000 kr.
Luksusfælden og de to eksperters besøg i Nordjylland hos parret i Farsø markerer starten på en ny omgang 'Luksusfælden', som ifølge TV3 har fokus på, hvordan økonomiske problemer bliver katalysator for, at relationer går i stykker.
Programmerne kan ses på TV3 og Viaplay.