Luksusfælden1. juni 2016

Julia fra ”Luksusfælden”: Sådan går det med budgettet i dag

Julia Graves var havet i næsten bundløs gæld, da hun medvirkede i ”Luksusfælden” Her fortæller hun, hvordan det går i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusjulia.jpg
 Foto: TV3

I gårsdagens udgave af ”Luksusfælden” var de økonomiske eksperter på besøg hos 28-årige Julia Graves, der var havnet i en nærmest bundløs gæld på 800.000 kroner. I dag, næsten to måneder efter programmet blev optaget, går det fremad for den unge nordjyde.

- Det går godt. Jeg holder budgettet og arbejder rigtig meget. Der bliver betalt det, der skal betales nu, siger Julia Graves til SE og HØR.

Hun drømmer om at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Det er stadig planen.

- Jeg håber på at komme ind på uddannelsen til sommer, fortæller Julia.

Nogle af de tidligere medvirkende i ”Luksusfælden” har kritiseret eksperterne Mette Reissmann og Jan Swyrtz for at være for hårde og tale for hårdt til deltagerne. For Julia har det kun været en positiv oplevelse.

- Det var sjovt og spændende. Alle var søde, omsorgsfulde og forstående. Jeg synes overhovedet ikke, eksperterne talte for hårdt til mig. De var meget behagelige i forhold til, hvad jeg havde regnet med, siger Julia Graves.

Sponsoreret indhold