"Luksusfælden": Ali betalte for pilotuddannelsen og blev optiker
LÆS OGSÅ: To nye eksperter i "Luksusfælden": Mød Manja Hansen og Ilyas Dogru
Hos Ali og Anne bunder de økonomiske udfordringer i en af Alis beslutninger. Han har nemlig taget næsten hele pilotuddannelsen uden at blive pilot. Så nu skylder han en stor sum penge til skolen uden at have fået pilotlønnen.
I stedet er Ali blevet optiker. Men nu overvejer han at blive kørelærer.
Han og Anne - som på grund af Alis valg og parrets vaner med at spise ude ofte har mistet hele sin opsparing på 100.000 kroner - står med andre ord med nogle store udfordringer, som de har brug for eksperternes hjælp til at løse.
"Luksusfælden" skal nemlig hjælpe Anne og Ali med at lade fornuften råde, så de kan få styr på økonomien og hverdagen med deres to små piger i rækkehuset i Tilst ved Aarhus.
Se et klip fra afsnit to af "Luksusfælden" sæson 33 i videoen øverst i artiklen, hvor parret er i chok over, hvor meget de bruger på personlig pleje hver måned.