"Luksusfælden"-par i dyb krise: Bruger penge på katte og festival
I Horsens drømmer 33-årige Ravna og 39-årige Eric om at købe et hus sammen, men Erics store skattegæld spænder ben for den drøm.
Ravna og Eric har hidtil intet gjort for at få drømmen om huset til at lykkes.
I stedet har de brugt masser af penge på koncerter, metal-festivallen Copenhell og ikke mindst på deres to katte, Tjalfe og Røskva.
Nu har de tilkaldt "Luksusfældens" eksperter, Kenneth Hansen og Jan Swyrtz i håbet om at de kan hjælpe dem nærmere drømmen om eget hus og have.
Ravna, Eric og eksperterne. Foto: TV3.
Allerede ved ankomsten ser eksperterne en oplagt mulighed for at skære tre år af vejen mod drømmen.
Ravna og Eric har nemlig planlagt at tage på Copenhell igen i år. Noget, der vil koste dem 12.000 kroner.
De penge foreslår eksperterne, at parret bruger på skattegælden i stedet. Således vil de være gældfri om 12 år.
Og det er kun starten på saneringen af parrets økonomi og opfyldelse af drømmen.
"Luksusfælden" bliver sendt i aften klokken 20.00 på TV3.
Se teaser fra aftenens program nedenunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree