Luksusfælden25. oktober 2016

"Luksusfælden": Maria kan aldrig blive gældfri, men beholder hesten

30-årige Maria har en kæmpe gæld, fordi hun ikke har fået solgt sit hus. Selvom det ikke ser ud til, at hun nogensinde kan blive gældfri, vil hun beholde sin hest.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_soeballe_1.jpg
 Foto: TV3

I aftenens afsnit af "Luksusfælden" møder vi Maria, 30, og Morten, 32, der mødte hinanden på netdating for fire år siden. Hurtigt efter flyttede parret sammen i Mortens hus i Søballe tæt på Skanderborg, men de kunne ikke sælge Marias hus, som de derfor efterlod. Maria har ikke betalt af på huset, og det har gjort, at hendes gæld er vokset med over 50.000 kroner om året.

Selvom gælden har vokset sig større hver eneste måned, har hun alligevel kunne finde penge til sin hest, som hun har haft i 15 år. Spørger eksperterne, Mette Reismann og Louise Frost, om hun er villig til at skille sig af med hesten, er svaret et rungende nej. Maria fortæller, at hun har brug for hesten, da det er her, hun finder ro der nærmest har en terapeutisk påvirkning på hende.

Se hvordan Maria reagerer, da hun bliver spurgt, om hun vil gå af med sin hest:

Prioriteringen er dog ikke noget, der falder i god jord hos hverken eksperterne eller Morten. Morten selv er ikke interesseret i at hjælpe Maria med at betale gælden, selvom han har en friværdi, der sagtens kunne betale hendes gæld på 609.000 kroner ud.

Marias hus, som hun havde købt med tanke på at sætte i stand, har ikke været beboet i fire år. Derfor er huset forfaldet så meget, at det ikke længere har nogen reel værdi, og derfor kunne parret ikke få det solgt gennem en ejendomsmægler. Fordi Marias gæld vokser eksplosivt hvert eneste år, er eksperterne ikke interesseret i at få synderligt meget for huset. Det vigtigste er, at Maria kommer af med huset, så hendes gæld ikke vokser yderligere. Også selvom det betyder, at hun ikke får noget for huset.

I aftenens afsnit af "Luksusfælden" ser vi Maria kæmpe men den gæld, der er vokset så stor, at det ikke ser ud til, at hun nogensinde bliver gældfri. Vil hun blive gældfri, kræver det at både hun og Morten går på kompromis og tager nogle vigtige beslutninger hurtigt.

Se med i aften hvor der vises "Luksusfælden" klokken 20 på TV3.

Sponsoreret indhold