Mike optager vilde lån på Facebook: ”Luksusfælden”-eksperter har aldrig set noget lignende
Eksperterne Carsten Linnemann og Jan Swyrtz har aldrig stået i en situation som denne.
Ikke nok med at Mike fra Valby har en gæld på intet mindre end 326.700 kroner – store dele af gælden kommer fra lån, som Mike har optaget på det sociale medie Facebook.
Og ifølge eksperterne er netop denne type lån meget værre end kviklån – ”helt uden sammenligning” ifølge Jan Swyrtz, der desuden understreger den store usikkerhed, der er forbundet med lånene.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Foto: Nent Group
Lånehajerne på Facebook kræver desuden at få oplyst adresse på lånerne. Og fordi Mike i en periode har boet hos sin bror og svigerinde Amanda, er det selvsagt deres adresse, som Mike har oplyst.
Noget, som særligt højgravide Amanda ikke er tryg ved.
Der er ingen tvivl om, at Mike udnytter sin familie – men også sin store kærlighed Emma, som inden programmets start har smidt ham på porten, lider under Mikes problemer.
Årsagen til den voksende gæld skyldes nemlig i særdeleshed Mikes voldsomme spilafhængighed, og det er således noget nær umuligt for Mike at betale både sine bank- og Facebook-lån tilbage.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
”Luksusfælden”-eksperterne vil hjælpe Mike ved i første omgang at sende ham i behandling – og hvis det lykkes, har Mike muligvis en chance for at vinde sin store kærlighed Emma tilbage.
Se om det lykkes eksperterne at hjælpe Mike ud af både sin spilafhængighed og gæld i ”Luksusfælden” i aften klokken 20.00 på TV3.