Så du Lars i Luksusfælden? Sådan går det ham i dag
Tirsdag aften besøgte Luksusfældens to eksperter 47-årige Lars fra Vamdrup i Sydjylland. Lars havde mere end brug for de to eksperters hjælp, for han havde en stor gæld fra et tidligere forhold.
- For at sikre min fremtid med Anni er jeg nødt til at få ryddet op i fortid, forklarede Lars til de to Luksusfælden-eksperter.
Håbet for Lars var derfor, at eksperterne Jan Swyrtz og Carsten Linnemann kunne hjælpe med at få gælden splittet, så Lars 'kun' skulle betale for halvdelen af den gæld, som han fik med ekskonen, han blev skilt fra i 2009.
LÆS OGSÅ: Får kæmpe gælds-chok i Luksusfælden: Her besvimer hun
Det lykkedes dog ikke, og derfor skal Lars i dag selv afvikle hele gælden sit tidligere ægtskab samt hans andre gældsposter. Et beløb, der i alt løber op i omkring 600.000 kroner.
Selvom Lars i dag ærgrer sig over, at det ikke lykkedes eksperterne at få splittet gælden, er Lars optimistisk omkring sin fremtid og det budget, som de to eksperter lagde:
- Det går jo ganske fint, og vi holder os fint inden for vores budget. Jeg er jo begyndt at afdrage på min gæld, siger en glad Lars til SE og HØR.
- Selvom jeg havde håbet på at få gælden splittet, er jeg indstillet på, at jeg skal afvikle det hele selv, siger Lars, inden han tilføjer:
- Det kører altså rigtig godt - også med kærligheden.