Reality17. februar 2025

Madison Errichiello fra "Love is blind": - Ja, jeg er biseksuel

Den 28-årige, næsepiercede blondine Madison Errichiello har valgt at date mænd i "Love is blind". Men det kunne lige så godt have været kvinder
Madison Errichiello er en af hovedpersonerne i sæson otte af "Love is blind", hvor deltagerne dater uden at se hinanden og først mødes, når de er forlovet.
Madison Errichiello er en af hovedpersonerne i sæson otte af "Love is blind", hvor deltagerne dater uden at se hinanden og først mødes, når de er forlovet.
 Foto: Netflix

Hendes kælenavn er Mads, og hun leder efter en partner, der ser hendes kloge og sjove personlighed i stedet for det lækre ydre.

Og vedkommende behøver ikke nødvendigvis at findes blandt mænd.

Det afslører Madison Errichiello, 28, fra den aktuelle sæson otte af Netflix-hittet "Love is blind" nu på Instagram, hvor godt 19.200 følger med.

Da en af dem spørger, om realitydeltageren er biseksuel, og om hun dermed er velkommen til at sende en privatbesked, svarer Madison i sin story:

- Ja, det er jeg.

Bekræftelsen er efterfulgt af tre hjerter i pink, blå og lilla, som også er de tre farver, der figurerer i det biseksuelle flag.

En anden følger har efterfølgende spurgt, om Madison Errichiello fortalte nogen af de fyre, hun datede, om sin seksualitet. Til det svarer hun:

- Ja, og de tog alle sammen godt imod det.

"Love is blind" kan ses på Netflix og havde sæsonpremiere 14. februar.

Sponsoreret indhold