Marco Harry afslører drama: Derfor har Oliver Erngart blokeret mig
Efter Oliver Erngart og Anna Seneca med stort drama gik fra hinanden, fik realitykollegaen Marco Harry også lagt sig ud med “Love Island”-vinderen.
– Det er den der realityhistorie. Der kom lidt fnidder og lidt piger indover, siger Marco Harry i SE og HØRs program Sladderministeriet, inden vi får ham til at fortælle hele historien.
– Jeg møder Anna i byen. Og vi snakker egentlig bare lidt og har en sjov bytur. Så får jeg sagt nogle ting til Anna den aften, som Oliver åbenbart føler er over grænsen.
Han tilføjer, at han simpelthen ikke ved, hvorfor Oliver Erngart har set sig sur på ham.
Artiklen fortsætter under billedet …
– Anna siger, hun skal ud at være single igen, og hun orker ikke det der singleliv og at skulle møde nye drenge og på dates og dit og dat. Så siger jeg til Anna: “Prøv at høre her: Vi kan bare være sammen. Så er det overstået”.
Den faldt ikke i god jord hos Annas eks og “baby daddy”.
– Alle ved jo, det er for sjov. På nær Oliver, fortæller Marco Harry.
– Det får Oliver så at vide. Og i stedet for at sige: “Marco, hvad fejler du?”, så er det bare blokering alle steder. Så bliver Oliver bare 10 år gammel oven i hovedet, og så gider han ikke noget.
I dag har Marco Harry hverken kontakt til Anna Seneca eller Oliver Erngart.
Artiklen fortsætter under billedet …
Se hele forklaringen, der begynder med en snak om “bagsiden af medaljen” ved at være realitydeltager, i videoen øverst i artiklen.
SE og HØR har spurgt Oliver Erngart, om han kan bekræfte, at han har blokeret Marco Harry, og om han i så fald vil fortælle grunden. Han er ikke vendt tilbage.