Marco Harry dropper "Stjerneboksning": Kæmper med personlige problemer
Den 4. september får anden udgave af "Stjerneboksning" endelig lov til at stå, efter arrangørerne Geggo og Cengiz har været ramt af en tsunami af uheld.
Kendisboksestævnet er blevet udskudt et hav af gange pga. diverse coronarestriktioner, men nu ser det endelig ud til at lykkes.
Brøndby Hallen danner om tre uger rammer om det store stævne, som var en stor succes, da det løb af stablen første gang for to år siden.
Men her kort før, klokken ringer i ringen, er "Stjerneboksning" ramt af mere uheld. "Paradise Hotel"-deltageren Marco Harry har meldt afbud, og han forklarer nu over for SE og HØR, hvad der ligger bag.
Artiklen fortsætter under billedet...
Marco skulle have bokset mod Rasmus Johansson, som mest er kendt for sine evner på en fodboldbane, som flittigt bliver vist frem på både YouTube og Instagram (Foto: Jan Teller)
- Jeg kæmper med en del personlige problemer pt., og de vægter altså bare højere end en reality-boksekamp, siger Marco til SE og HØR og uddyber:
- Jeg har prøvet at få løst tingene, så det kunne blive muligt at deltage, men det er bare ikke noget, der går i sig selv fra dag til dag desværre.
Om tre uger var det ellers meningen, at han skulle have stået over for fodbold-youtuberen Rasmus Johansson. Ham forsøger Geggo og Cengiz nu at finde en ny modstander til.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det er personlige problemer, som gør, at Marco ikke indtager ringen til "Stjerneboksning" (Foto: Kaspar Wenstrup)
Paradisoen forsikrer, at han er ved godt mod og har det fysisk godt, men at han altså kan tage boksehandskerne på.
- Jeg har det fint nok, det er ikke det, jeg har bare issues på hjemmefronten, der er vigtigere i øjeblikket, slutter han af.