Medier: Ekin-Su Cülcüloglu dater ”Gift ved første blik”-stjernen Georges Berthonneau
LÆS OGSÅ: Mortada Haddad forklarer: Derfor bruger de datteren i Instagram-reklamer
I 2022 vandt Ekin-Su Cülcüloglu, 30, og Davide Sanclimenti, 31, ”Love Island UK”.
Parret forlod villaen sammen, men efter 11 måneder gik de fra hinanden.
Bruddet varede dog kun et par måneder, da de fandt sammen igen, men i januar var det endegyldigt slut mellem realityparret.
Ekin-Su Cülcüloglu kan dog ikke længere kalde sig for single.
Det skriver både The Sun og Daily Mail, som erfarer, at hun dater en anden stor britisk realitystjerne.
Nemlig Georges Berthonneau, som deltog i den britiske udgave af ”Gift ved første blik”, ”Married at First Sight UK”.
Georges Berthonneau blev gift ved første blik sidste år med Peggy Lawrence, men parret gik meget dramatisk fra hinanden omkring valentines dag i år.
The Sun bringer billeder af parret fra forleden, hvor Ekin-Su og Georges kørte i samme bil på vej til træning.
De valgte dog at gå ind i træningscentret hver for sig, så det ikke lignede, at de tilbragte tid sammen.
I september udtalte ”Gift ved første blik”-stjernen også til The Sun, at han var faldet pladask for en. Han ville dog ikke nævne, hvem personen var.
- Jeg lyttede bare til mit hjerte. Jeg mødte personen. Jeg vil ikke fortælle for mange detaljer, men du ved, det har bare været alt, som jeg har drømt om.
Ifølge Daily Mail har Georges Berthonneau og Ekin-Su Cülcüloglu datet i flere måneder.
I august var parret i Sydfrankrig, hvor de overnattede i Georges families hus.
En kilde fortæller til Daily Mail, at det nye realitypar har forsøgt at skjule forholdet, da særligt Ekin-Sus pr-team ikke ville have nyheden ud endnu.
Omvendt har Georges Berthonneau med tiden mistet tålmodigheden.
- Georges er blevet træt af at være Ekins lille hemmelighed, og han begyndte at fortælle vennerne, at han ville have mere forpligtelse fremover.
Til januar begynder ”Love Island: All Stars”, og her har det længe været planen, at Ekin-Su skulle deltage.
Det kan hun dog kun, hvis hun er single, og derfor hænger deltagelsen i en tynd tråd, hvis forholdet til Georges Berthonneau ikke går i vasken inden januar.