Mette Sommer afviser: Hun og Julie var IKKE venner under ”Bachelorette”-optagelser
Det kan godt være, at Mette Sommer og Julie Kriegler begge er hovedpersoner i den aktuelle omgang "Bachelorette". Men omstændighederne under optagelserne gjorde, at de to ikke ligefrem fik et venskab op at køre.
Lyt til afsnit 28 af ”Sladderministeriet” med Mette Sommer og Julie Kriegler her:
– Det skal lige siges, at Julie og jeg ikke havde noget venskab dernede, fordi vi blev jo virkelig holdt hver for sig, forklarer Mette Sommer, da hun sammen med ”Bachelorette”-kollegaen gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.
De to hovedpersoner afslører, at de gerne måtte tale sammen – men at det på ingen måde var tilladt at have de kærlighedshungrende fyre som emne. Noget, som skulle forhindre, at de to kvinder ville påvirke hinanden.
– Der var ingen chance for, at vi kunne farve hinanden på nogen som helst måde, lyder det fra Julie.
De to kvinder forklarer endvidere, at der undervejs i optagelserne heldigvis ikke opstod konkurrence mellem dem. Og noget tyder på, at årsagen særligt skal findes i deres forskelligheder.
Hør Mette Sommer og Julie Kriegler fortælle i videoen øverst i artiklen.
Du kan også se afsnit 28 af ”Sladderministeriet” med de to ”Bachelorette”-kvinder nedenfor.