Reality12 timer siden

Mette Sommer og kæresten Kristian Lindegaard køber ny bolig: - Så skete det endelig!

Den tidligere "Bachelorette"-stjerne Mette Sommer og kæresten Kristian Lindegaard blev for nylig forældre til deres barn Sigurd. Nu starter et nyt kapitel for den lille familie, der har et renoveringsprojekt i vente
Der er knald på Mette Sommers hverdag, hvor meget af tiden går med "Vild med dans". Midt i travlheden kan hun endelig afsløre, at dagen er kommet, hvor hun officielt flytter ind hos kæresten Kristian.
Mette Sommer og kæresten Kristian Lindegaard køber ny lejlighed.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Deler stor nyhed: Mette Sommer skal giftes

Weekenden kunne ikke starte bedre.

I hvert fald ikke for den tidligere "Bachelorette"-stjerne Mette Sommers vedkommende, der sammen med sin kæreste Kristian Lindegaard har fået nøgler til deres nye lejlighed.

- Så skete det endelig! Der er skrevet under og vi har købt lejligheden under vores egen, med hensigten om at slå dem sammen og dermed få dobbelt op på kvadratmeter til vores lille familie - og blive på Vesterbro, skriver hun på sin Instagram.

Parret, der i øvrigt også skal giftes, bliver dermed boende i præcis samme kvarter og opgang. Men det ændrer ikke på, at de går en travl hverdag i møde med lange dage fyldt med renovering, uddyber hun.

- Selve renoveringen ligger lidt senere på året, da vi lige nu har hænderne fulde af ham her og så kræver det en seriøs planlægning og diverrse godkendelser fra kommunen, som godt kan vente på sig . Men forvent en masse gør-det-selv content og skænderier med Krelle. Det her bliver med garanti vores parforholdsprøve.

Selv om der går lidt tid endnu, før lejlighedsprojektet for alvor går igang, er glæden ikke til at tage fejl af hos parret.

- Men er vi glade?!? JA, skriver hun.

Se Instagram-opslaget herunder:

Sponsoreret indhold