Mick Skov efter brud fra Freja Benedikte: Næste kæreste skal være loyal
LÆS OGSÅ: Det er slut: Mick Skov og Freja Benedikte går fra hinanden
Han har ikke villet ud med den konkrete årsag til bruddet. Men der kommer alligevel lidt kommentarer til ekskæresten Freja Benedikte, da Mick Skov giver interview under Reality Awards 2024.
"Singletown"-deltageren, der medvirkede i programmet sammen med sin nu ekskæreste, fortæller nemlig, at hun er hurtigere videre end ham – og så sætter han ord på, hvad han leder efter, når han igen skal finde kærligheden.
Mick Skov synes, det er mærkeligt at være ude som nyslået single, men han nyder også at prøve det for første gang i fire år.
– Mange er sådan: "Fedt, du er blevet single. Lad os give den gas!" Og andre er sådan "det er jeg ked af at høre".
Er der allerede nogen, der har lagt billet ind?
– Ja, der er et par stykker. Det er meget dejligt.
Hvad leder du efter i en kvinde?
– En, der kan finde ud af at være loyal. Og sød og rar altså.
– Og store bryster, tilføjer han efter input fra "Ex on the beach"-deltager Cecilie Harder.
Hvornår Mick Skov er klar til noget nyt, har han lidt sværere ved at sætte ord på. Det bliver dog ikke lige så hurtigt som Freja Benedikte, lyder det.
– Nu er jeg ikke lige så hurtig, som min ekskæreste er, men altså … hvis der kommer en pige og fejer benene væk under mig, så er jeg klar med det samme. Nu må vi se, hvad det ender med.
Se og hør hele interviewet i videoen øverst i artiklen.
Du kan også genopleve Reality Awards 2024 i vores liveblog her.