Midt i psykisk sygdom: Kia ramt af forstadie til kræft
Kia Sødergreen kæmper lige nu en hård og brav kamp mod den fødselsreaktion, der ramte hende, efter hun blev mor til sønnen Marcus i september 2016.
Og nu skal den tapre realitydeltager igennem endnu en hård kamp mod sygdom. Denne gang fysisk sygdom.
Kia Sødergreen fortæller på sin instagram-profil, at hun har fået konstateret forstadier til kræft, og at hun af den grund snarligt skal på operationsbordet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kia Sødergreen skal opereres, efter lægerne har fundet et forstadie til kræft. Foto: Peter Grosen
- Midt i alt det psykiske kaos i mit hoved, har jeg lige mødt et bump mere på vejen... Jeg har fået konstateret svære celleforandringer som er stadie før kræft i livmoderhalsen… Jeg skal derfor have foretaget en kegleoperation, hvor de går ind og fjerner de syge celler.. Jeg var i går til en forsamtale på hospitalet, da jeg skal have lavet det i fuld bedøvelse… Jeg kan mærke at det er bare noget som skal hurtigt overstås, fortæller Kia Sødergreen.
Kia har ikke fortalt, hvornår hun skal under kniven, men spørger i sit opslag, om andre har prøvet at få foretaget et kneglesnit og har gode råd.
Reality-deltageren har været ind og ud af den lukkede psykiatriske afdeling efter sin fødsel i september 2016, og før jul blev hun langt om længe udskrevet fra afdelingen. Dog ikke for at vende hjem.
Lægerne og kommunen mener stadig, at Kia har det så dårligt psykisk, at hendes adfærd kan skade sønnen Marcus.
Og derfor flyttede hun fra den psykiatriske afdeling til et bosted for psykisk syge.
Her fortalte hun for få dage siden nyt om sin situation:
- Jeg har ikke rigtigt været en del af Marcus liv endnu og har kun set ham under opsyn. Kommunen har nu givet tilladelse til, at jeg må gå tur med Marcus i barnevognen med Walle hver 14 dag. Jeg var så heldig at have fornøjelsen forleden.
- Jeg kæmper hver dag, er uden medicin og min psykiater mener jeg blot skal have nogle redskaber til at klare hverdagen! Jeg er derfor startet et terapiforløb op. Det er selvfølgelig svært for jer at sætte jer ind i, da i ikke kender hele historien.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kia Sødergreen blev ramt af en alvorlig fødselsreaktion, efter hun fødte sønnen Marcus i september 2016. Foto: Peter Grosen
- Den vil blive offentlig gjort i min bog, men som pt er på stand-by da jeg ikke har noget overskud for tiden. Jeg ved ikke hvor længe jeg skal være på bostedet. Walle kommer og besøger mig så tit som muligt. Vores kærlighed er lige så stærk, fra da vi mødte hinanden, hvis ikke stærkere, skriver Kia i sit opslag.
Det var et rent uheld, at Kia i første omgang kom til at ”afsløre”, at hun var indlagt.
Det var hvert fald ikke meningen, at hendes mange følgere skulle opdage, at hun var indlagt på en psykiatrisk afdeling, da hun den 8. november 2017 delte et billede af sønnen Marcus.
Flere af hendes følgere bemærkede dog det karakteristiske sengetøj på billedet og kunne derudfra regne ud, at den unge mor måtte være indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kias kæreste Walle har overtaget forældrerollen, efter Kia blev syg. Foto: Aller Media
Dengang var hun indlagt i seks måneder, før hun i april sidste år blev udskrevet.
Desværre vendte de voldsomme symptomer tilbage, og Kia måtte igen indlægges, denne gang på en lukket afdeling, fordi hun havde tanker om at gøre skade på sin søn.
Før jul blev hun så udskrevet til bostedet, hvor hun har opholdt sig siden.
Kia ved endnu ikke, hvor længe hun skal bo på bostedet.