Midt på stuegulvet: “De unge mødre”-Cecilie føder for rullende kameraer
Vi advarer mod en voldsom video længere nede i artiklen
21-årige “De unge mødre”-stjerne Cecilie Ustrup blev mor for første gang i en alder af bare 16 år. Siden har hun født to børn, mens det seneste skud på familiestammen kom til verden i sommer.
Dengang lød det, at datteren, der har fået navnet Melina, kom blev født ved “den mest fantastiske hjemmefødsel”, men at hun nærved var blevet overflyttet, da hun mistede mere blod, end hvad godt var.

Men siden er det ikke mange ord eller billeder, realitystjernen har knyttet til sin fødsel.
Det bliver der dog ændret på nu.
For i det nyeste afsnit af tv-hittet “De unge mødre”, der kan ses på Discovery+, ses det præcis, hvordan fødslen af datteren gik til.
I programmet ses det, hvordan Cecilie ligger på knæ på stuegulvet med en jordemoder ved sin side, mens hendes kæreste Nicolai har travlt med at holde hende i hånden og holde parrets to andre børn, Mason og Malou hen.
Cecilie og hendes familie kan lige nu følges i den nyeste – og sidste – sæson af realityhittet “De unge mødre”, der kan ses på Discovery+.