Mikkel Juul fra "Paradise Hotel" sammen med eksen igen: - Vi har været kærester før
LÆS OGSÅ: Ny paradiso stjæler Tessa-fans
22-årige Mikkel Juul, der er med i den nye sæson af "Paradise Hotel", skal ikke nyde noget af al den kvindelige opmærksomhed, som programmet fører med sig, nu når det ruller over skærmen.
Han er nemlig faldet pladask for en gammel flamme, fortæller han til SE og HØR.
- Vi har været kærester før, og mødte hinanden gennem fælles venner, da vi var 18 år.
- Efter tre og et halvt år sammen valgte vi at gå hver til sit, men stødte ind i hinanden igen i august måned.
Så gammel en flamme er der altså heller ikke tale om. For Mikkel og kæresten gik fra hinanden i oktober 2022 og genoptog kontakten 10 måneder senere, mens Mikkel undervejs nåede at deltage i "Paradise Hotel", som blev optaget, mens han var single.
Siden parret mødtes igen, har forholdet kun udviklet sig i én retning.
- Siden da har det gået hurtigt med os, og vi er flyttet sammen igen i min lejlighed i Næstved.
Lige nu kan man dog opleve Mikkel som single i "Paradise Hotel" på Viaplay og TV3, hvor den pigeglade håndværker prøver lykken hos de andre singler i programmet.