Monique Kromann smaskforelsket: Har fået en kæreste
Kærligheden fandt Monique Kromann ikke, da hun medvirkede i den seneste sæson af "Paradise Hotel".
Her nåede hun så langt, at hun var en del af juryen, men nu kan hun juble over at have fundet kærligheden.
Hun afslører over for SE og HØR, at hun har fået en kæreste, som hun simpelthen er smaskforelsket i.
- Vi begyndte at ses i slutningen af juli, så vi har faktisk ikke engang set hinanden i særlig lang tid, men hvis man finder den rigtige, så er det jo ikke det, der tæller, fortæller Monique til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet...

Monique kan ikke lade være med at smile for tiden (Foto: Kaspar Wenstrup)
Den heldige fyr hedder Rasmus, og de to faldt pladask for hinanden, da de mødtes ved en festlig lejlighed hos en af deres fælles venner.
- Jeg er faldet for hans ærlighed, og man kan bare mærke, at han er et godt menneske, og at han vil mig det bedste. Det kunne man mærke lige fra starten af, lyder det fra Monique.
Svære betingelser
Det nyudklækkede par har dog ikke de nemmeste betingelser. Lige nu har de nemlig et langdistanceforhold.
Artiklen fortsætter under billedet...

Techno-bajere, aftensol og ung kærlighed - hvad mere kan man ønske sig? (Foto: Privat)
- Han bor i Nordsjælland, og jeg bor jo i Vejle, så jeg tænker, at vi skal finde ud af, hvad der skal ske. Lige nu ligger han og kører herover hver weekend, afslører paradisoen.
Flere hundrede kilometer og en køretur på tre timer stopper dog ikke kærligheden, forsikrer den nyforelskede reality-stjerne.
- Jeg har sgu også ventet længe på at finde den rigtige. Det er helt fantastisk, jeg kunne ikke være gladere, og vi passer bare så godt sammen, jubler Monique.