Reality6. november 2024

Mortada Haddad forklarer: Derfor er Sophia med på Instagram-reklamer

Inden Elvira Pitzner fødte, fortalte Mortada, at parret var blevet enige om, at Sophia ikke måtte blive ”et middel til eksponering”. Nu forklarer han, hvorfor datteren alligevel er med på reklamer på Instagram
Der gik ikke mange dage fra Sophias fødsel, til datteren var med på Instagram-reklamer, dog med sløret ansigt. Nu forklarer Mortada Haddad, hvad meningen med opslaget fra sidste måned, hvor de fortalte, at datteren ikke skulle vises for meget frem, er.
Der gik ikke mange dage fra Sophias fødsel, til datteren var med på Instagram-reklamer, dog med sløret ansigt. Nu forklarer Mortada Haddad, hvad meningen med opslaget fra sidste måned, hvor de fortalte, at datteren ikke skulle vises for meget frem, er.
 Foto: Mikael Rieck

Indtil videre har der dog altid været en form for emoji foran Sophias ansigt, når hun er blevet delt på Instagram.

To uger før fødslen meldte Mortada Haddad også ud, at han og Elvira var blevet enige om at skærme Sophia fra de sociale medier.

- Når influencers deler deres børns liv, opstår en farlig glidebane, hvor grænsen mellem kærlig deling og udnyttelse udviskes. Det er fristende at se på de umiddelbare fordele – flere følgere, flere likes, større indtjening – men hvad koster det i sidste ende?

- For i det øjeblik, vi begynder at gøre vores børn til produkter, risikerer vi at miste det, der virkelig betyder noget: deres personlige frihed og udvikling, skrev han blandt andet i opslaget.

For at give datteren de bedste betingelser i opvæksten, besluttede de kun at dele små glimt af Sophias liv, men at hun aldrig må ”blive et middel til eksponering”.

Som influencer og nybagt mor åbner der sig altid nogle nye døre i forhold til samarbejder.

Og det er ingen undtagelse for Elvira Pitzner, som følges af 423.000 på Instagram.

På Instagram er der blevet delt billeder af barnevognen med reklametag på diamantdatterens profil fra den første gåtur.

Det er heller ikke mange dage siden, at der blev reklameret med teksten ”annonce” for en babynest og tæppe fra firmaet Cam Cam Copenhagen.

Her er Sophias ansigt enten ikke med på billedet eller gemt væk bag en emoji.

Nu forklarer Mortada Haddad til SE og HØR, hvordan opslaget fra sidste måned skal forstås i deres ønske om ikke at bruge datteren som ”et middel til eksponering”.

- Det har været en overvældende første uge, og vi er stadig i gang med at finde vores egne rutiner og lære, hvor vi skal sætte grænserne for Sophias privatliv som en del af vores liv på sociale medier.

- Nej, vi har ikke ændret holdning. Vi ønsker stadig, at Sophia forbliver i baggrunden, uden at vise hendes ansigt. Vores fokus er, at vores følgere skal have en relation til os som personer og ikke til hende. Vi ønsker at dele små glimt fra vores hverdag på en måde, som vi føler beskytter hende, men samtidig giver vores følgere et ærligt indblik i vores liv.

Sponsoreret indhold