Reality4. december 2023

Morten Damstoft single igen: Her er "Bachelorette"-deltagerens nye strategi

Morten Damstoft nåede til et spændende punkt med en kvinde, han datede – men intet klimaks, fortæller den skuffede "Bachelorette"-deltager, der nu prøver med en anderledes taktik
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Realitystjernen er kommet til en vigtig erkendelse om kærligheden. Se hvilken her.
 Video: Kaspar Wenstrup. Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Morten Damstoft overraskede Mette Sommer i "Bachelorette": Sådan endte de med at kysse

Efter "Bachelorette" har der været et spændende emne i Morten Damstofts kærlighedsliv. Men det er nu et overstået kapitel, fortæller realitydeltageren til SE og HØR.

– Hvis man har den helt gamle berettermodel, så var der lige "point of no return", ikke? Hvor jeg lige var sådan: Ved du hvad? Det er spændende. Det er hyggeligt. Det er noget, som jeg har prøvet før. Og så går vi bare direkte til konklusionen: Der var ikke noget klimaks. De fasede ud.

Så den rødhårede charmør er igen helt og aldeles ledig på markedet.

– Pisseærgerligt, men sådan er det.

Reality Awards julefrokost 2023
Et udvalg af "Bachelorette"-mænd til årets Reality Awards julefrokost.
 Foto: Mikael Rieck

Morten Damstoft har ikke opgivet håbet om at finde den eneste ene. Omend han ikke gider bruge lige så meget energi på at lede igen.

– Jeg ved sgu ikke, om jeg gider gå på jagt længere. Nu må det komme til mig på en eller anden måde. Og så når jeg mindst venter det, så kan det være, det er der.

"Bachelorette"-rødtoppen er dog i tvivl om, hvad det egentlig er, han har brug for. Men han håber, omvendt psykologi kan lokke den rigtige kvinde ud af busken.

– Den tidligere kæreste, jeg fandt, hun kom, da jeg slet ikke ventede det og egentlig slet ikke havde lyst til at have en kæreste. Så hvis nu jeg bare leger lidt, at jeg ikke har lyst til en kæreste, så kan det være, hun kommer.

Sponsoreret indhold