Reality4. juni 2024

Mystik om Marco: Ude af "Paradise Hotel"-fællesskabet?

Allerede inden ugens premiere på sæson 20 af "Paradise Hotel" er der noget mystisk ved stemningen omkring deltageren Marco Lilliedal
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Drama mellem Emilie og Marco på "Paradise Hotel" sæson 20.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Slut mellem Rosa Hatting og Mathias Bjørnhof: Ingen kontakt

– Wuuuuuh!

Hvin og klapsalver fylder rummet til forpremieren, hver eneste gang en ny deltager træder ind på "Paradise Hotel".

Da Marco Lilliedal ankommer, er der dog ingen hyldest at spore. I stedet er der dødstille i lokalet på Proud Mary, hvor castet i sæson 20 og andre inviterede realitydeltagere ser første afsnit af det ikoniske tv-program.

Størstedelen af deltagerne i den nye og 20. sæson af "Paradise Hotel" har ventet spændt i næsten halvandet år på, at programmet endelig får premiere tirsdag i denne uge. Derfor var der også højt humør at spotte i gruppen, da der i sidste uge var først pressedag og senere stor premierefest med kendte gæster og visningen af første afsnit.

Marco Lilliedal er ikke alles kop te i "Paradise Hotel".
Marco Lilliedal er ikke alles kop te i "Paradise Hotel".
 Foto: Viaplay Group

Dog glimrede den ellers åbenmundede deltager Marco Lilliedal ved sit fravær under begge begivenheder, mens stemningen omkring ham hos de andre deltagere virker anderledes.

Til pressedagen fortalte flere deltagere til SE og HØR, at de ingen kontakt har med den aalborgensiske gut.

Kun en enkelt, Hector Andersen, taler stadig med ham efter optagelserne, der altså fandt sted i februar 2023.

– Nu er jeg jo ret isoleret i Jylland, føler jeg, så jeg har ikke rigtig haft tiden til at rejse til Sjælland for at se alle hovederne herovre. Men jeg snakker stadig en gang i mellem med Marco. Han er jo aalborgenser, og jeg er også gammel aalborgenser.

Hector Andersen er en af de få deltagere, der blot synes, Marco er misforstået.
Hector Andersen er en af de få deltagere, der blot synes, Marco er misforstået.
 Foto: Viaplay Group

– Marco er for mig en person, som jeg synes er mega, mega flink.

I den første uge på "Paradise Hotel" kommer Marco lidt galt af sted med sine ord. Han får blandt andet udtrykt, at han egentlig ikke rigtig kan lide nogen af de andre deltagere.

– Jeg kan godt huske, der var lidt omkring det. Jeg kunne mærke, at han var lidt i bad standing, og det gør det svært for mig også at kunne blive ved med at holde ved ham. Han er en god kammerat, helt sikkert, men hvad han baner for sig, det er jo ikke mit ansvar.

Til SE og HØR fortæller Daniel Guldberg, hvad Marco Lilliendal får gjort forkert på hotellet.

Daniel Guldberg nyder at pille Marco lidt ned på "Paradise Hotel".
Daniel Guldberg nyder at pille Marco lidt ned på "Paradise Hotel".
 Foto: Viaplay Group

– Jeg synes, at han kom med en lidt "smart i en fart"-attitude: At det her skulle han nok klare. Jeg elsker, med sådan nogle typer, som virkelig bare tror på sig selv, at så bare lukke dem ned.

– Jeg synes faktisk, han er sød, og jeg kan godt lide ham, men jeg kan godt mærke, at chancen for, at han får nogle andre relationer end mig, er ret stor, for vi er ret forskellige.

Hector Andersen fortæller, at Marco Lilliedal måske er lidt for ærligt på hotellet.

– Han kommer med nogle lidt ikke så hensigtsmæssige bemærkninger, og det er så det, som de andre ser værende et problem. Og måden, han tog styringen på var det, som de ikke brød sig om. Hvor jeg er sådan lidt: Jeg kan godt lide Marco.

Tror du, han bliver misforstået?

– Det tror jeg 100 procent, han gør. Jeg tror, han har dannet sig et billede af, hvordan han gerne selv vil spille spillet, men måden, han formidler det på skulle måske være på en lidt anderledes måde i stedet for bare at tage styring. Det kom i hvert fald bag på de andre, da jeg snakkede med dem.

Årets cast og andre realitygæster så første afsnit sammen på natklubben Prod Mary i København.
Årets cast og andre realitygæster så første afsnit sammen på natklubben Prod Mary i København.
 Foto: Lars H. Laursen

Marco Lilliedal selv mener ikke, han har noget problem med de andre deltagere. Til SE og HØR fortæller han, at han er gode venner med alle, og at den manglende hyldest ved premierefesten udelukkende skyldes, at han ikke var til stede den aften.

Vild med reality? Lyt til "Sladderministeriet" der, hvor du hører podcasts eller seneste afsnit her:

Sponsoreret indhold