Reality11. maj 2023

Næsten alt er væk: Sådan har Methea brugt ”Paradise”-pengene

En kvart million kroner kan hurtigt få ben at gå på. Det kan ”Paradise”-vinder Methea Baltzer skrive under på
Der er ikke meget tilbage af de 250.000 kroner, Methea Baltzer fik med sig fra Mexico.
Der er ikke meget tilbage af de 250.000 kroner, Methea Baltzer fik med sig fra Mexico.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Allerede inden den tidligere paradiso rejste til Mexico for at deltage i ”Paradise”, havde hun besluttet sig for at invitere sin familie med ud at rejse – hvis hun vel at mærke var så heldig at snuppe vindertitlen.

Og heldig var hun den grad.

Hun og ”Paradise”-kollegaen Freya Sollid bestod således den store troskabstest og løb med sejren og 500.000 kroner til deling.

– Først skulle jeg selvfølgelig betale en stor del til skattefar – 92.500 – så jeg havde 157.500 tilbage. Og så har jeg selvfølgelig brugt penge på rejser, og så kom der meget hurtigt en uventet flytning, forklarer Methea til SE og HØR, da hun og en flok realitydeltagere forleden var en tur på Bakken.

– Jeg har lidt tilbage, men ikke så meget, som jeg havde håbet på, lyder det fra ”Paradise”-vinderen, som uddyber, at hun i den grad heller ikke har sparet på pengene, når hun eksempelvis har brugt penge på mad.

– Men jeg har heller ikke hældt penge ud. Jeg kan sige hvad alle mine penge er brugt på, og jeg har også betalt for en uddannelse, forklarer Methea, der således er i gang med en uddannelse som bryn- og vippeteknikker.

Du kan se hele episode 14 af "Sladderministeriet" med Freya Sollid og Methea Baltzer her:

Du kan også lytte til episoden med de to ”Paradise”-vindere som podcast her:

Sponsoreret indhold