Reality5. oktober 2023

Naphtali fra ”Nybyggerne” afslører vild fortid: Har 15 søskende og boede i skurvogne som barn

En af de nye amatørbyggere fra ”Nybyggerne” fortæller i aftenens afsnit om en lidt usædvanlig barndom. Naphtali fra grønt hus har nemlig ikke haft et hjem som de fleste.
37-årige Naphtali og 30-årige Isabella kæmper om at få lov til at vinde deres drømmehus i "Nybyggerne".
37-årige Naphtali og 30-årige Isabella kæmper om at få lov til at vinde deres drømmehus i "Nybyggerne".
 Foto: TV2/Thomas Sinkbæk

I TV 2-programmet ”Nybyggerne” kæmper fire par om at bygge det bedste hus og dermed få lov til at vinde det.

Er man den heldige vinder af et af husene, kan man sikre sig en fast base og et sted at bo med både hus og have.

En af årets deltagere er dog ikke vant til at have en så fast base, som han eventuelt kan få, hvis han og hans partner Isabella vinder deres drømmehus.

For Naphtali har nemlig haft en noget anderledes barndom, hvor han aldrig havde en fast base og i stedet voksede op i et hjem, der altid var i bevægelse - bogstaveligt talt.

– Mine forældre er kristne og apostolske. Så min far ville rejse verden rundt og prædike det budskab, fortæller han i andet afsnit af programmet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-05/foto-thomas-sinkbaek_tv-2_1.jpg
I denne uge er det forhaven, parrene skal bygge.
 Foto: TV2/Thomas Sinkbæk

Derfor har han ikke på samme måde som mange andre haft en fast adresse, men i stedet har han og hans familie boet i skurvogne, som blev parkeret i en cirkel, hver gang de kom til et nyt sted, hvor deres far skulle prædike.

Og så tænker du, hvor mange skurvogne skulle én familie bruge? I Naphtalis tilfælde er der altså tale om en del skurvogne. Han er nemlig vokset op med intet mindre end 15 søskende.

Skurvognene kørte rundt i Østeuropa, men da han var omkring fire-fem år, endte familien i Israel. Her fik skurvognene en fast plads, og Naphtali boede i Israel resten af hans barndom.

I dag bor han sammen med Isabella i et lille kolonihavehus i Sydhavnen i København.

Sponsoreret indhold