Natascha Linea har en meget travl januar: Skal i retten tre gange
LÆS OGSÅ: Natascha Linea afslører: Jeg fortryder det
Natascha Lineas kalender er tætpakket med juridiske slagsmål i januar måned.
Det indrømmer "De unge mødre"-kendissen til SE og HØR tirsdag.
- Det hele falder sammen lige nu med sagen i morgen om overvåget samvær, og at jeg skal i retten i næste uge omkring faderskabet til tvillingerne i Tyskland og ugen efter i Danmark i straffesagen.
Helt konkret drejer sagerne i januar sig om overvåget samvær om sønnerne Novah og Miso, som lige nu er anbragt i Danmark, en faderskabssag på tvillingerne Elias og Nadia samt straffesagen, hvor hun er tiltalt for kidnapning af sine to anbragte sønner Novah og Miso.
Dukker ikke op
Det er dog ikke alle tre sager, som Natascha Linea har planer om at dukke op til, indrømmer hun.
Hverdagen med tvillingerne, hendes arbejde og skole skal nemlig passes og hænge sammen, samtidig med at hun skal passe på sig selv.
- Jeg skal i retten i morgen, fordi jeg har overvåget samvær nu, og nu har jeg søgt om ikke at have det, men jeg dukker ikke op, siger hun og forsætter:
- Det lyder helt forkert, men jeg er nødt til at vælge, hvad jeg lægger mest energi i. Jeg kan ikke lægge energi i det hele, fordi så fungerer det ikke, og så går jeg ned med stress. Hvis jeg skal dukke op til samtlige retssager og klager, så kan jeg ikke lave andet end at rende til Danmark konstant.
Hun har dog forståelse for, hvis nogle undrer sig over hendes beslutning om at blive væk fra retssagen i morgen, som hun endda selv har igangsat.
- Det hele er så uheldigt, at det hele falder sammen sådan her, forklarer hun dog.
De to andre retssager er dog skrevet ind i kalenderen, hvor hun har tænkt sig at møde op.
Tilbage i november valgte "De unge mødre"-kendissen Natascha Linea Kaup også rettens vej, da hun tog kampen op om den fulde forældremyndighed over sønnen Novah - den sag er der faldet afgørelse i.
Sideløbende med sagerne er Natascha Linea også i gang med en udseendemæssig forvandling, fordi hun får finjusteret sit smil.