Reality9. september 2024

Nicolas fra “Gift ved første blik” set på Tinder: DR “ikke interesseret i at spoile”

Nicolas Rockland glemte at slette sin Tinder-profil, da han blev gift ved første blik. Datingprofiler er ikke nævnt i deltagernes kontrakt, men de får at vide, hvordan man ikke spoiler, lyder det fra DR
Ifølge eksperterne kunne Katrine og Nicolas ikke selv have fundet et bedre match ude i den virkelige verden.
Ifølge eksperterne kunne Katrine og Nicolas ikke selv have fundet et bedre match ude i den virkelige verden.
 Foto: DR/ Brian Lichtenstein

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisterne på bb@sh.dk

Mens fans af “Gift ved første blik” i øjeblikket følger med i deltagernes spritnye forhold hver torsdag, er det fem uger lange tv-eksperiment optaget færdigt for længe siden.

Det er dog først i programmets allersidste afsnit, at seerne får afsløret, hvilke par der stadig er sammen.

Medmindre man altså finder ud af det på anden vis.

Derfor var det også nogle ærgerlige Reddit-brugere, som på internetforummet forleden delte et skærmbillede fra datingappen Tinder, hvor Nicolas Rockland, som i “Gift ved første blik” er matchet med Katrine, figurerede.

Til SE og HØR fortæller en ærgerlig Nicolas Rockland, at profilen stammer fra før programmet, og at han ikke fik slettet den, fordi det pludselig gik stærkt med at blive viet.

– Jeg kan af gode grunde ikke komme nærmere spørgsmålet for nu end at sige, at jeg har haft en profil på Tinder tidligere, men profilen er inaktiv, lyder det fra iværksætteren.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-09/Nicolas-Tinder.jpeg
Her er profilen, der har fået flere til tasterne.
 Foto: Screenshot

DR-redaktør Irene Strøyer fortæller, at deltagerne ikke skriver under på, at de ikke må være på Tinder, mens programmet stadig bliver vist, men at den slags siges mundtligt, så deltagerne er forberedt i forhold til netop ikke at afsløre, hvad der sker i programmet.

Der findes altså ikke helt konkrete regler for, hvordan deltagerne agerer datingmæssigt, mens “Gift ved første blik” stadig løber over skærmen.

Naturligvis er der ingen, der er interesseret i at spoile, hvad der sker i GVFB, derfor får deltagerne også en grundig mundtlig briefing om, hvad de skal være opmærksomme på både under og efter optagelserne og op mod at programmerne skal vises. Det er ikke noget, der er beskrevet i kontrakten.

Sponsoreret indhold