Nikita bliver vært på nyt sex-realityprogram
Har du savnet frække Nikita Klæstrup på skærmen, så kan du godt begynde at glæde dig.
Hun skal nemlig være vært på programmet "Ex on the Beach", der får premiere på Kanal 4 senere på året.
Det skriver Realityportalen.dk.
Den smukke kvinde vil dog ikke selv bekræfte, at hun skal være vært på programmet.
– Nåh, det er da et skønt rygte. Det lyder mega spændende, siger Nikita til Realityportalen.dk.
"Ex on the Beach" bliver optaget på Mauritius, og tidligere i dag lagde Nikita selv et billede på Instagram, hvor hun står i vandet på Mauritius.
- Hænger bare ud på en strand på Mauritius. Ser lækre ud. Spejder efter ex kærester. Laver måske/måske ikke noget tv relateret, skriver Nikita til billedet.
Artiklen fortsætter efter billedet
"Ex on the Beach" og stammer oprindeligt fra England, hvor det siden 2014 har fanget flere andre landes interesse - og nu også Danmarks.
- Vi har længe kigget efter et realityformat, som kunne noget nyt. ’Ex on the Beach’ er reality, når det er allerbedst. Her er ikke nogen konkurrencer eller præmier og dermed heller ikke nogen taktiske alliancer eller spil for galleriet. Der er heller ikke nogen, der kan stemmes ud. Det hele styres fra kulissen, og deltagerne ved aldrig, hvem der ryger ud eller hvorfor, og ikke mindst hvilken ekskæreste der er den næste til at træde op af vandet. Det er kort sagt en kunstig verden med ægte følelser - en soap med rigtige mennesker om man vil, fortalte programdirektør på Kanal 4, Anne Garlichs, i en pressemeddelelse tidligere i dag.
At der kommer til at være masser af drama i "Ex on the beach" er kun godt for Nikita Klæstrup. Ved dette års premiere på "Paradise Hotel" proklamerede hun nemlig, at hun elsker drama.
Hør Nikita fortælle, hvorfor hun elsker drama, i videoen herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Se flere billeder af Nikita i galleriet herunder