Reality29. oktober 2024

Ninos Oraha afviser rygter: Skriver ikke med nogen kvinder

Fire måneder efter en brudt forlovelse til sine børns mor nægter Ninos Oraha at være i gang med at samle damer op. Den tidligere "Robinson"-profil fokuserer på familien, lyder det
Ninos Oraha deltog i "Robinson Ekspeditionen" i 2021. Han er også kendt for at stå bag den hedengangne donutkæde Bronuts sammen med realitykollega Türker Alici.
Ninos Oraha deltog i "Robinson Ekspeditionen" i 2021. Han er også kendt for at stå bag den hedengangne donutkæde Bronuts sammen med realitykollega Türker Alici.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Ninos Oraha efter bruddet: - Jeg er glad

Det er en glad Ninos Oraha, der efter fire måneder er kommet ud på den anden side af et breakup med sin nu eksforlovede Elife Kocak, som han har to børn med.

Efter parret i weekenden endelig bekræftede, at de er gået hver til sit, er rygterne begyndt at svirre. Ifølge realityfans på nettet skulle Ninos nemlig være godt i gang med at skrive til andre kvinder.

Det er dog helt og aldeles forkert, siger den tidligere "Robinson Ekspeditionen"-deltager og Bronuts-skaber til SE og HØR:

- Jeg har ikke skrevet med nogen.

Ninos Oraha præciserer, at han som et kendt ansigt modtager beskeder på Instagram, hvor han netop har genåbnet sin profil efter flere måneders pause under sit og Elifes brud.

Og her svarer han høfligt, men lukker altså ned for de flirtende tilbud.

- Der er nogen, der skriver til mig, at de gerne vil drikke kaffe. Så svarer jeg måske en dag, men ellers tak. De tilbud kommer, fordi jeg er et offentligt ansigt, men det er bare ikke mig: Jeg er slet ikke klar til det.

- På et tidspunkt skal jeg - og Elife - ud at finde en ny kæreste, men det er slet ikke der, jeg er nu. Lige nu er min base og børnene mit fokus. Alt det med kvinder betyder slet ikke noget for mig.

Læs her, hvorfor Ninos Oraha og Elife brød forlovelsen - og hvad de har aftalt i forhold til deres to børn: Elia på tre år og Noël på godt syv måneder.

Sponsoreret indhold