Reality17. marts 2021

Nu er det slut: Kasper Fisker stopper karrieren

Fodboldspilleren Kasper Fisker stopper sin karriere som professionel fodboldspiller. Bold- og Instagram-stjernens skadede knæ sætter en stopper for hans job med den lille runde.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skyerne er ekstra grå for fodboldspilleren Kasper Fisker i dag. Han har netop meldt ud, at han er nødt til at stoppe karrieren.

I et længere opslag forklarer den tidligere Randers, Hobro og Brøndby-spiller, at hans krop sætter en stopper for hans videre færd som fodbodspiller.

For halvandet år siden fik Fisker en korsbåndsskade i knæet, som holdte ham væk fra grønsværen i næsten et år. Han formåede dog at kæmpe sig tilbage.

På det senest har Kasper været på kontrakt i 1. divisionsklubben Fremad Amager, hvor han har fået godt med spilletid, men knæet vil ikke, som han vil.

- Det er blevet konstateret, at det ikke er muligt. Efter længere tids undersøgelser, behandlinger og en masse tanker, har jeg nu spillet min sidste kamp som professionel fodboldspiller, skriver han på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tn-fam-viaplay.jpg
 Foto: Viaplay

Foruden fodbolden er Kasper Fisker også kendt for Viaplay-serien "Familien Fisker", hvor han og hustruen Stephanie Fisker sammen med deres to børn Elva og Baldur viser deres liv frem (Foto: Viaplay)

Det er tydeligt at læse i opslaget, at det ikke har været nogen nem beslutning at tage. Det er med følelserne uden på tøjet, at han kommer med den triste melding om, at han i en alder af 32 år er erklæret fodboldinvalid.

- Den sidste tid har været en meget sårbar periode, og nu skal jeg lige trække vejret, tænke mig om og være sammen med min familie. Mine smerter er kroniske, og dem skal jeg lære at leve med, skriver han og fortsætter:

- Men det værste er, at jeg også skal lære at leve med, at det ikke længere er muligt for mig at være professionel fodboldspiller. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg gør. Jeg er fodboldspiller. Og det har jeg været så længe, jeg kan huske. Men fra i dag, spiller jeg ikke længere fodbold.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200712-205727-l-1920x1321we.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Kasper Fisker fra sin tid i Brøndby I.F. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Til sidste i opslaget takker den nu tidligere fodboldspiller alle dem, som har støttet ham samt alle dem, han har mødt på sin vej.

Som en lille trøst kan Fisker nu koncentrere sig fuldt ud som sin nye rolle som far til tre. For få måneder siden fødte hustruen Stephanie Fisker datteren Svala, og udover hende har kendisparret sønnen Baldur og datteren Elva.

Du kan læse hele opslaget her:

Sponsoreret indhold