Nu er Ninos Oraha også ude af Bronuts
For godt en måned siden sagde den ene del af makkerparret Türker Alici og Ninos Oraha farvel til hjertebarnet Bronuts, der har 12 donutbutikker i Danmark.
Nu følger den anden del trop.
Ninos Oraha har nemlig frasolgt sin ejerandel af virksomheden, skriver Ekstra Bladet, der har kigget i CVR.
Det bekræfter realitystjernen til mediet, men ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere yderligere.
Artiklen fortsætter under billedet …
Türker Alici forlod Bronuts midt i marts 2022. Foto: Thomas Laursen
Til SE og HØR fortæller "Robinson"-deltageren, at personlige anliggender er skyld i, at han nu forlader den måske synkende skude.
– Det er af private årsager. Jeg kunne ikke se mig selv i det længere, siger Ninos Oraha.
Genopstået efter konkurs
I december sidste år blev den hypede donutkæde Bronuts erklæret konkurs efter blot to år.
Bare få dage senere delte stifterne Türker Alici og Ninos Oraha nyheden om, at virksomheden ville genopstå, efter investoren Lars Langelund Jørgensen løbte størstedelen af selskabet.
Blot få måneder senere, har begge parter i donutduoen dog nu meddelt deres exit.