Reality13. marts 2023

Nu kommer "FBOY Island" på dansk: Mød Sina, Therese og Lady, der skal date fuck boys og nice guys

Når der skal dystes om 250.000 kroner i den første danske sæson af "FBOY Island" bliver det med de tre kvinder Sina, Therese og Lady i spidsen
Nu er der ikke længe til premieren på den danske version af "FBOY Island".
Nu er der ikke længe til premieren på den danske version af "FBOY Island".
 Foto: HBO Max

LÆS OGSÅ: Hun skal være vært på "FBOY Island Danmark"

I håb om at finde den ægte kærlighed har tre kvinder kastet sig ud i det hæsblæsende realityprogram "FBOY Island". Her møder de 16 fyre, men det er bestemt ikke alle drengene, der er til at regne med. Nogle af dem er nemlig kun ude efter den store pengepremie på 250.000 kr.

SE og HØR har talt med Sina, Therese og Lady forud for premieren.

Sina Stirnimann

Sina Stirnimann, 23, har en dansk mor og en schweizisk far og er født og opvokset i Schweiz. For tre år siden tog hun springet og flyttede til Danmark, hvor hun altid har følt sig hjemme.

Det har dog altid knebet noget med at vælge de rigtige fyre, fortæller hun til SE og HØR.

- Jeg har oplevet mange FBoys, slår Sina Stirnimann fast forud for programmets premiere.

Sina Stirnimann er 23 år, bor i København med sin bedste veninde og roomie og læser enkeltfag for at kunne studere markedsføring på universitetet til sommer.
Sina Stirnimann er 23 år, bor i København med sin bedste veninde og roomie og læser enkeltfag for at kunne studere markedsføring på universitetet til sommer.
 Foto: HBO Max

I ”FBOY Island” bliver hun sammen med de to andre kvinder, Lady og Therese, stillet over for to typer fyre: De søde fyre, hun ikke plejer at date, og de såkaldte fboys, som hun desværre plejer at falde for.

- Jeg synes, det er tiltrækkende, at fyren ikke viser interesse, så jeg skal kæmpe lidt for det. Men det er jo for det meste et tegn på, at der bare ikke er interesse fra hans side. Derfor bliver det aldrig til noget. Det er som at være fanget i en ond cirkel.

Sina Stirnimann vil gerne udvikle sig til at vælge de rigtige fyre.

- Jeg vil gerne falde for en, der lader mig kæmpe, men som også giver mig alt tilbage. En god balancering af opmærksomhed fra begge parter.

Heldigvis fik Sina Stirnimann, Therese Paxvig og Lady Lola Matwara hurtigt et godt venskab og samarbejde, så de kunne støtte hinanden i ”FBOY Island”, hvor det gælder om at kaste sin kærlighed på en fyr, der ikke bare faker sig vej til præmien på 250.000 kroner.

- Vi har alt med hinanden at gøre. Jeg kunne ikke have overlevet programmet uden de to, forklarer Sina Stirnimann og fortsætter:

- Allerede i ugen op til, at optagelserne begyndte, kunne vi mærke, at vi havde en god jargon, og vi har virkelig bondet gennem de fire-fem uger, programmet blev lavet. Vi har altid haft hinanden.

Therese Paxvig

Therese Paxvig er 28 og uddannet kosmotolog. Hun bor til dagligt i Randers, hvor hun har sin egen klinik. Derudover er hun mor til lille Kalle på seks år.

- Jeg tænkte egentlig, at jeg er da alt for kedelig til sådan et program. Men så tænkte jeg, at jeg måske alligevel kunne bidrage med noget og måske appellere til datingverdenen for enlige mødre, siger hun.

Therese fortæller til SE og HØR, at hun kommer fra et otteårigt langt forhold. Derfor har hun en periode har haft en tendens til at gå efter fyre, hvor hun fra starten vidste, at det ikke ville blive til noget på den lange bane.

- Jeg har helt klart tidligere været tilbøjelig til at gå efter noget nemt.

Men efter at have meldt sig til "FBOY Island" har Therese indset, at det asbolut ikke bare er nok, at han er en flot fyr.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-03-12/therese_pm_0m2a5308.jpg
 Foto: HBO Max

- Jeg har helt klart fået udvidet min horisont og er blevet mere åben for at møde nogle andre typer. Jeg har altid været til fyre, der er ti år ældre end mig.

- I det her program skal du lære dem at kende på en anden måde, som er langt mere intens.

- Og så kunne jeg virkelig godt lide, at man havde muligheden for at lære nogle nye mennesker at kende uden nogen ydre påvirkning.

Også for Therese har hele oplevelsen været helt særlig takket være de andre kvindelige deltagere.

- Det har bare været så fantastisk. Det er jo slet ikke givet, at vi skal kunne sammen, men dernede var man både hinandens mor, søster og psykolog. Jeg havde ikke overlevet, hvis jeg ikke havde de piger.

Lady Lola Matwara

Lady Lola Matwara er 24 år og studerer til markedsføringsøkonom i Paris.
Lady Lola Matwara er 24 år og studerer til markedsføringsøkonom i Paris.
 Foto: HBO Max

Sidst men ikke mindst møder vi også den 24-årige Lady Lola Matwara. Hun er til daglig studerende og bosat i den franske hovedstad Paris, hvor hun læser markedsføringsøkonomi.

Hun er født i den sydøstlige del af Congo, opvokset i Odense og har også tidligere boet i København.

De såkaldte fboys har hun mødt på godt og ondt, og det kan være noget af en emotionel rutsjebanetur.

- Jeg synes bare, at når man møder en fboy, så møder man det værste af det værste. De lyver om alder, om de er single, jeg har vitterligt prøvet det hele.

- Der var en, som jeg havde set i 1,5 år on and off, og da jeg mødte ham, var han single - sagde han. Det viste sig så, at han var gift.

Heldigvis har oplevelsen med "FBOY Island", som Lady kalder "surrealistisk", lært hende, at der er andre måder at møde fyre på, end hun tidligere har gjort.

- Jeg føler, jeg har lært så meget. Både om relationer og om mig selv. Jeg synes, jeg har lært mig selv bedre at kende og er blevet mere åben.

- Og så har jeg fundet ud af, at jeg faktisk også er meget flink!

"FBOY Island" har premiere den 2. april på HBO Max, discovery+ og Kanal 4.

Sponsoreret indhold