Reality21. april 2022

Nu kommer ny sæson af ”Selling Sunset”: Her er ALT, du skal vide

Meget tyder på, at den femte sæson af Netflix’ realityhit kommer til at indeholde mere drama, en del flere uvenskaber og endnu større følelser, end hvad de forrige sæsoner har budt på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Find popcornene frem! For nu lander den femte sæson af en af Netflix’ helt store reality trækplastre – ”Selling Sunset”, der har premiere fredag den 22. april.

Da den fjerde sæson fik sin afslutning, stod det klart, at den kommende sæson ville sætte fokus på den spirende romance mellem Chrishell Stause og Jason Oppenheim, mens også åbningen af et nyt kontor og flere medarbejdere kommer til at spille en rolle.

Og traileren til de nyeste afsnit afslører desuden, at dramaet mellem Christine Quinn og de øvrige Oppenheim-medarbejdere bliver taget til helt nye højder.

Herunder har vi samlet alt, hvad vi ved og regner med kommer til at ske i den nye sæson, der kan streames allerede nu på Netflix.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ss_s4_unit_03061r_r.jpg
 Foto: Netflix

Der er lagt i kakkelovnen til noget af en sæson! Foto: Netflix

Chrishell og Jasons romance

Det er så klart, som dagen er lang, at kærligheden mellem Chrishell Stause og Jason Oppenheim voksede stødt i løbet af den fjerde sæson.

Få bemærkninger blev en sjælden gang imellem kastet ud i rummet af de øvrige realitystjerner, men det er altså først i løbet af den nye sæson, at parret for alvor viser og fortæller de andre, at de er faldet for hinanden.

Parret offentliggjorde deres forhold i sommeren sidste år efter at have kærestet lidt rundt i al hemmelighed månederne forinden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega779148_021_2.jpg
 Foto: MEGA

Chrishell Stause og Jason Oppenheim nåede forbi den røde løber sammen, inden deres forhold gik i vasken. Foto: MEGA

I et tidligere interview med US Weekly fortalte Chrishell, at der blev ”talt for meget i krogene” til, at de to fortsat kunne holde forholdet hemmeligt.

Det er derfor uden tvivl et emne, der vil fylde en stor del af den nye sæson, der afsluttede optagelserne i vinteren sidste år.

Meget tyder derfor også på, at deres brud, der fandt sted i samme periode, vil blive nævnt i slutningen af sæsonen.

Hvor meget vil Christine Quinn være med?

I slutningen af den fjerde sæson kunne det næsten ikke stå mere klart: Christine Quinn er ikke længere en del af kliken.

Ingen af de originale ”Selling Sunset”-stjerner ønsker at hænge ud med hende, og hver gang der dukker en ny kvinde op på kontoret, øjner Quinn sin mulighed for at danne et nyt venskab.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega791683_027.jpg
 Foto: MEGA

Der er ingen tvivl om, at Christine Quinn endnu en gang vil stå for sin del af dramaet i den nye sæson. Foto: MEGA

Det fik hurtigt fans til at spekulere i, hvorvidt hun overhovedet ville spille en afgørende rolle i den femte sæson. Selv satte hun dog hurtigt nettet på plads og skrev, at hun uden tvivl var med i hvert enkelt afsnit.

Hun har da også en rolle på promoplakaten, så med er hun uden tvivl.

Meget tyder dog på, at dramaet mellem hende og de andre kvindelige ejendomsmæglere vil spille en endnu større rolle.

Desuden afslører traileren, at en anden kvindelig mægler, Chelsea Lazkani, får chancen for en plads på kontoret, men at ”så må en anden ryge” – hvilket meget vel kunne være Christine.

Heathers bryllup

Forberedelserne til Heather Rae Youngs bryllup med Tarek El Moussa tog allerede sin start i løbet af den fjerde sæson, hvor Heather understregede over for de andre, at hun ikke ønskede Christine med til festlighederne.

I denne sæson er den store dag med, og i traileren er der især fokus på Heathers polterabend, hvor Christine igen er det helt store samtaleemne.

Heather og Tarek blev gift i oktober, og på sociale medier kunne det hurtigt ses, at hun havde holdt sit ord om ikke at invitere Quinn.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/heather_rae_og_tarek_el_moussa.jpg
 Foto: MEGA

Heather Rae Young og Tarek El Moussa. Foto: MEGA

Det vil uden tvivl også blive et af det helt store samtaleemner i løbet af sæsonen.

Er Emma Hernan stadig med?

I den fjerde sæson fik Emma Hernan mulighed for at overtage Christine Quinns kontorplads, mens hun var væk på barsel.

Det var Quinn på ingen måde tilfreds med, men Emma dannede hurtigt et tæt venskab til blandt andet Chrishell Stause, der i løbet af de sidste mange måneder ofte på sine sociale medier har delt billeder og videoer sammen med Emma.

Hun vil derfor fortsat være at finde på kontoret, selv om Christine Quinn er tilbage fra barsel og kræver sin plads tilbage.

Stor ændring

Udover en dramafyldt sæson, så kan seerne også se frem til et reunionafsnit med alle de medvirkende.

Det er første gang, at serien får et reunionafsnit, og det vil give seerne mulighed for første gang at høre forklaringer på alt det kommende drama.

Der er endnu ikke sat nogen dato for, hvornår reunionafsnittet vil ligge klar på Netflix, men følger de deres egen norm, så kan fans af serien forvente, at det kan streames fra fredag den 29. april.

Du kan se hele den femte sæson af "Selling Sunset" fra fredag den 22. april på Netflix.

Sponsoreret indhold