Nynne Larsen dumpet af Rasmus Nielsen: Han slog op på SMS
I starten af oktober stod "Divaer i Junglen"-stjernen Nynne Larsen og "X Factor"-fyren Rasmus Nielsen frem og fortalte, at de var begyndt at date.
Sidenhen blev de kærester, men nu er forholdet forbi igen.
Det afslørede Nynne, da hun dukkede op på den røde løber ved premieren på "Paradise Hotel".
- Hvad med kæresten?, ville SE og HØR vide, og svaret kom prompte:
- Hvilken kæreste?
Og så fik Nynne ellers støtte fra veninden Anne Plejdrup.
- Ja, han slog jo op på SMS. Altså jeg kan pissegodt lide Rasmus, men det gør ham ikke til mere mand, lød det fra den tidligere "Paradise Hotel"-vinder.
Artiklen fortsætter efter billedet
Nynne Larsen og Rasmus Nielsen nåede ikke at være kærester længe. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Nynne forklarede derefter selv, hvordan hun havde det efter bruddet.
- Han slog op på SMS. Jeg har ikke lyst til at tale dårligt om Rasmus. Jeg ønsker ham alt det bedste, men jeg har ikke lyst til at tale dårligt om ham, fortalte hun på den røde løber.
At hun igen er single har dog været noget, som hun lige har skullet vænne sig til.
- Det er jo lidt en omvæltning, når man er vant til at have et andet menneske der. Det er tre uger siden. De første 14 dage var helt forfærdelige, der lå jeg bare og græd, men jeg har nogle gode veninder, der er der for mig, lyder det fra Nynne.
Du kan se hele interviewet med Nynne Larsen, Anne Plejdrup og Maja Bebe i toppen af artiklen.