Nynne Larsen og Rasmus Nielsen dater
Der er opstået sød musik imellem to af TV3's realitystjerner.
Nynne Larsen, der deltog i forårets sæson af "Divaer i Junglen", og "For lækker til Love"-deltageren Rasmus Nielsen er nemlig begyndt at date.
De seneste uger har man kunnet se, at de to har tilbragt ufatteligt meget tid sammen, så ved fredagens Reality Fodbold var det belejligt at spørge, hvad der egentlig foregik imellem de to.
- Rasmus og jeg har en god relation, lød det fra Nynne Larsen.
Og hvad betyder det?
- Det betyder, at vi har det rigtigt godt sammen.
Men faktisk er det ikke første gang, at Nynne og Rasmus har været romantisk involveret med hinanden.
- Jeg kender jo Rasmus fra før i tiden. Vi datede for fire år siden, fortalte Nynne, inden hun afslørede, at selvom parret ikke kalder sig kærester, så dater hun ikke andre fyre i øjeblikket.
- Jeg synes, Rasmus er sød, og at han er dejlig. Så tager jeg det, som det kommer. Jeg er ikke sådan en, der kaster mig ud i det helt store fra dag 1.
- Jeg dater ikke andre, men jeg ved ikke om Rasmus gør.
Du kan se interviewet med Nynne Larsen herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Travis Scott afviser utroskab
Også Rasmus Nielsen bekræftede ved fredagens Reality Fodbold, at han var i et romantisk forhold med Nynne Larsen.
- Vi ses, lød det kortfattet fra muskelbundtet.
- Nynne er en rigtig, rigtig smuk pige, fortalte han videre.
Samtidig afslørede han, at aftenen skulle afsluttes i Nynnes lejlighed i Bagsværd.
Du kan se interviewet med Rasmus Nielsen herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Blake Lively har født
Reality Fodbold 2019 løb af stablen i Frederiksberg Hallerne fredag aften.
Her kæmpede realitystjerner fra hele realitybranchen imod hinanden. Arrangementet var arrangeret af Reality Awards.