Nyt par: Robin Christensen og Mathilde Beuschau er forelskede
Der er amoriner i luften mellem "Ex on the Beach"-godten Robin Christensen og "Årgang 0"-skønheden Mathilde Beuschau.
Det bekræfter Robin selv over for SE og HØR. De to tv-stjerner har set meget til hinanden de seneste par måneder.
Begge turtelduer har en stor kærlighed og interesse for styrketræning, og det er den vej i gennem, at deres veje mødtes.
- Det var en ren tilfældighed. Hun havde set et opslag på Instagram om, at jeg skulle til Sverige og træne, også spurgte hun bare, om hun måtte komme med en af gangene. Og det kunne hun selvfølgelig godt, fortæller Robin til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mathilde medvirkede sammen med sin familie i "Årgang 0" i syv år, inden de valgte at trække sig fra TV 2-hittet (Foto: Privat)
Robin vil endnu ikke sige, at Mathilde er hans kæreste, men der går nok ikke lang tid, før det sker.
- Det er tæt på, kan man godt sige. Det kan man sgu godt, lyder svaret fra "Ex on the Beach"-muskelbundtet, da han bliver spurgt, om de er kærester.
Både Robin og Mathilde har altså medvirket i et tv-program før, men det er dog ikke derfor, at amors pil nu har ramt dem. Den blonde charmetrold er nemlig ikke i tvivl om, hvad han er faldet for ved den smukke københavner.
Artiklen fortsætter under billedet...
Robin og Mathilde går begge meget op i træning - og det kan ses (Foto: Privat)
- Hun er lidt skør, ligesom jeg er nogle gange. Vi kan begge godt have en sjov tilgang til nogle seriøse ting. På mange punkter minder vi meget om hinanden, forklarer Robin.
De to fitness-turtelduer er meget sammen i Mathildes lejlighed, hvor også "Love Island"-baben Ida Søjborg bor.
- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været hjemme, griner Robin og tilføjer, at der ikke lige nu er planer om, at han skal flytte ind:
- Det er meget rart at vide, at man har sit eget sted. Men vi bruger meget tid sammen.