Reality8. november 2021

Oliver brød sammen i "Robinson" - sådan friede han, da han kom hjem

Savnet til kæresten, Malou, var enormt, og "Robinson ekspeditionen" fik Oliver Lawson til at fri til hende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er en tydeligt rørt Oliver Lawson, der forsøger at bevare fatningen og svare på Jakob Kjeldbjergs spørgsmål i mandagens afsnit af "Robinson ekspeditionen".

Men værten får de helt store følelser frem i den tidligere hold Syd-spiller, der ender med at bryde sammen i tårer på grund af savnet til sin kæreste, Malou.

På dette tidspunkt i ekspeditionen har parret været fra hinanden i en måned, og det kan mærkes hos 28-årige Oliver Lawson, der indser, at han vil fri til Malou, når han kommer hjem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2207_stills_018_0.png
 Foto: NENT

En måned på en ø i Den Dominikanske Republik. Det var, hvad der skulle til, før Oliver Lawson besluttede at "pop the question". Foto: NENT

Sådan scorede han hende

Parret har været sammen i godt fire år og mødtes på en restaurant, hvor de begge arbejdede. Oliver var restaurantchef, Malou var tjener. Senere fik hun et andet arbejde, og da de begge var gået fra deres respektive kærester, opstod der sød musik mellem de to venner.

- Vi snakkede ret meget sammen - til at starte med som venner. Så en dag inviterede jeg hende hjem, hvor vi spiste noget mad. Og så kunne hun selvfølgelig ikke stå for mig, fortæller Oliver Lawson til SE og HØR.

- Så gik det meget hurtigt derfra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210902_dm_robinson_pressemoede_0027.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Malou og Oliver blev forlovet efter "Robinson ekspeditionen". De bor sammen i en lejlighed på Østerbro i København. Foto: Dan Mariegaard

I "Robinson ekspeditionen" kan der godt falde en del skarpe bemærkninger, også fra Oliver, men i privaten er det Malous mildhed, han er faldet for.

- Malou er meget blid. Hun er ikke en, der hidser sig op eller smækker med døren. Hun siger tingene på en ordentligt måde, og hun er villig til at gøre alt for mig. Så jeg føler, jeg er i trygge hænder hos hende og hendes familie er jeg også rigtig glad for. Og så ser hun godt ud. Vi har det bare godt med hinanden, og det er meget naturligt, forklarer Oliver Lawson.

- På mange måder er vi hinandens modsætninger, supplerer Malou.

- Oliver er meget udadvendt og sprudlende og fuld af selvtillid og charme. Jeg synes, det er fedt, at det, jeg ikke har, det har han.

Faldt nervøs på knæ

Det var meningen, Oliver Lawson ville fri med det samme, han så Malou i lufthavnen, men mundbindskravet gjorde, at han valgte at vente. Han fik familien til at sætte parret af på Langelinie for at gå hjem derfra, hvilket Malou syntes var lidt mærkeligt, når nu de skulle hjem og hygge med familien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210902_mr_robinson_008_1.jpg
 Foto: Mikael Rieck

- Jeg havde overhovedet ikke tænkt over at blive gift inden "Robinson ekspeditionen", fortæller Oliver Lawson. Foto: Mikael Rieck

- Så gik vi op ved springvandet ved Langelinie, og så faldt jeg på knæ der. Det skal man jo. Men jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde, for jeg blev ret nervøs, selv om det ikke ligner mig, siger Oliver Lawson.

- Jeg var ret sikker på, hun ville sige ja, men jeg havde ikke kigget hende i øjnene i så lang tid, så jeg følte nærmest, at vi ikke kendte hinanden. Så det var ret specielt at skulle sige de ting til hende som noget af det første, da jeg så hende.

I videoen øverst i artiklen fortæller Oliver Lawson, hvorfor han indså, at han ville fri til Malou. Du kan også høre Malou fortælle, hvordan hun reagerede, da han stillede det store spørgsmål - ligesom parret fortæller om forlovelsesringen og de foreløbige bryllupsplaner.

https://imgix.seoghoer.dk/20210902_dm_robinson_pressemoede_0026.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

- Det hårdeste ved ekspeditionen var ikke sult og søvn eller de andre deltagere, det var savnet. Savnet var enormt, fortæller Oliver Lawson. Foto: Dan Mariegaard

Sponsoreret indhold