Reality18. februar 2021

Optakt: Her er løvernes "kriminelle" fortid

I torsdagens afsnit af "Løvens hule" kommer der sandheder på bordet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/loevens_hule_tsl.jpg
 (Foto: DR (Per Arnesen))

Det er ikke alle løver, der har holdt deres sti ren gennem årene.

Det står klart i torsdagens afsnit af "Løvens hule", hvor en tidligere kriminel står foran de fem investorer.

Jacob Risgaard lægger ud med at fortælle om sin barndom, hvor han blandt andet boede på børnehjem.

- Jeg har selv været en megarod og lavede så meget ballade, at jeg blev smidt ud af børnehjemmet.

Coolshop-millionæren nåede dog at skifte løbebane på grund af en helt særlig person.

- Min klasselærer kiggede på mig og sagde, jeg tror sgu, du kan blive til noget, husker Risgaard.

"jeg har også"

Der går nærmet sport i den, da Jesper Buch bryder ind.

- Da jeg var en 14-15 år, der var jeg satme' også en rod. Hvis ikke vi rendte rundt og sloges i weekenden, så lavede vi ballade, siger han i programmet.

Buch har sammen med kammerat lavet grafitti og smidt en trailer i havnen.

Mia Wagner fortæller til gengæld, at der ikke er noget at komme efter, mens Christian Arndt også deler.

- Vi løb ned på legepladsen og hældte mælk på rutschebanen, fortæller han til de andre løver, imens de griner.

Du kan se afsnittet torsdag klokken 20. SE og HØR har talt med nogle af deltagerne. De interviews kan læses efter klokken 21 torsdag.

Sponsoreret indhold