Reality29. april 2024

"Paradise Hotel" reddet: Gravide Rikke Gøransson landet i Mexico

Både produktion og seere har pga. Rikke Gøranssons graviditet frygtet for den sæson af "Paradise Hotel", som lige nu bliver optaget i Mexico. Nu kan de dog ånde lettet op
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da Rikke Gøransson var gæst i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", åbnede hun op om, at hun havde svært ved at sige ja til at vende tilbage som vært på "Paradise Hotel". Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ! SE OG HØR AFSLØRER: VIVI BACH MED I NY "PARADISE"-SÆSON

Først var der lutter glæde at spore, da Rikke Gøransson i starten af februar lykkeligt kunne afsløre, at hun og kæresten Bruno Conceicao venter deres første barn.

Men efter lidt tid begyndte en bekymring så at brede sig blandt fans af "Paradise Hotel".

SE og HØR har for noget tid siden kunnet afsløre, at optagelserne til en ny sæson af reality-hittet efter planen skulle starte i april. Det er også sket.

Rikke selv har ikke afsløret, hvor langt hun er henne i graviditeten, men spekulationerne rullede hurtigt, om værtslegenden ville være i stand til at lede det taktiske slag i Mexico.

Rikke Gøransson, Bruno Conceicao
Kæresten Bruno Conceicao er også med i Mexico, hvor der lige nu optages en ny sæson af "Paradise Hotel".
 Foto: Søren Jul Lamberth

Fra kilder tæt på produktionen har SE og HØR erfaret, at "Paradise" arbejdede med en plan om, at frøken Gøransson skulle flyve til Mexico for at starte den kommende sæson op, hvorefter hun så skulle flyve hjem igen.

Herefter er det planen, at Olivia Salo skal køre resten af sæsonen i kassen solo.

Den plan ser ud til at holde. I slutningen af sidste uge fløj Rikke nemlig sydpå med kurs mod det område i Mexico, hvor "Paradise Hotel" bliver optaget.

Det har værtsdronningen selv afsløret på sin Instagram-profil, og hun er ikke alene afsted. Også Rikkes kommende baby-daddy, kæresten Bruno, er med under sydens sol.

Sponsoreret indhold