Reality10. marts 2024
"Paradise Hotel"-vinder Jonas Ptak skal være far
Den tidligere "Paradise Hotel"-vinder bliver til juli far
Af Maria Hoang

Jonas og Louise stod frem som par i 2021.
Foto: Lars H. LaursenLÆS OGSÅ: Endelig: Jonas Ptak viser kæresten frem
Sommeren 2024 bliver helt særlig for Jonas Ptak og kæresten Louise.
I et fælles Instagram-opslag afslører parret, at de skal være forældre.
– Mor og far til juli. Vi elsker dig allerede, skriver parret og deler blandt andet en kort scanningsvideo.
Jonas Ptak vandt sæson 16 af "Paradise Hotel", hvor han snød Sarah Dohn og rejste hjem fra Mexico med 200.000 kr. på lommen.
Tilbage i 2021 viste han så sin nye kæreste Louise frem, og der afslørede "Paradise Hotel"-vinderen, at de allerede havde flettet fingre i noget tid:
– Vi har kendt hinanden i rigtig lang tid, men vi har faktisk årsdag i dag, fortalte han til SE og HØR i august 2021.